Fremtiden /vs/ fælleskabet

Denne begivenhed startede et nyt kapitel i mit liv. For første gang i mit liv, begyndte jeg at blive nervøs for hvad der skulle ske for mig i fremtiden. Jeg vidste at min fremtid afhang, af hvordan jeg skulle klare mig gennem de næste tre år. Denne begivenhed fortæller om min start gymnasiet, samt hvilke tanker der gik gennem hovedet på mig den første dag. Det var virkelig underligt og en smule ubehageligt, men samtidigt var det også spændende at træde ind gennem hoveddøren til et nyt kapitel. Sveden begyndte stille og rolig at trænge på, og personligt synes jeg det var lidt akavet at stå der midt i ingenting i cafeteriet helt alene, så jeg skyndte mig at finde nogle jeg kendte, der skulle starte i klassen. På første dagen startede vi allerede lynhurtigt med at få tildelt kæmpe stak bøger, og derudover havde vi en mild undervisningsdag. Personligt havde jeg den opfattelse i starten, at gymnasietiden skulle tages seriøst, for at sikre sig den bedst mulige fremtid, og at det var tre år der skulle overstås. For mig var det hårdt at starte i gymnasiet, selvom jeg personligt synes undervisningen var relativ let, det var bare hårdt, fordi man får de her forskellige indtryk. De her indtryk gjorde også at jeg hver eneste dag havde hovedpine og jeg derfor tog direkte hjem og sov efter skole. De første fire måneder var der ikke en gang, jeg ikke fik lavet lektier. Jeg fandt hurtigt ud af at sådan ville jeg ikke kunne magte at gøre hele gymnasietiden. Jeg begyndte derfor at reflektere over hvad der var vigtigt for mig. Var det at skabe rammer for en god fremtid, eller nyde fællesskabet med ens venner i gymnasiet? Selvfølgelig er det vigtigt at gennemføre gymnasiet på en fornuftig måde, men det er mindst lige så fedt at nyde tiden, med de nye ansigter man lære og kende. For mig giver det personligt mere mening at prioritere fællesskabet over uddannelsen. Ens fede oplevelser er der ingen der kan tage fra en, men derimod kan man aldrig vide om ens uddannelse bærer frugt i fremtiden. Du kan aldrig vide dig sikker, på hvordan ens fremtid forløber og derfor skal man nyde den herlige tid man nu har. Når jeg kigger tilbage, vil jeg gerne indrømme at jeg tog fejl i starten, angående mine prioriteringer dengang. Dette skal helst ikke opfattes som at jeg synes man skal tage skolen useriøst, fordi så giver det selvfølgelig ingen mening, at man har valgt sådan en uddannelse. Det jeg mener er bare at mens man er her kan man lige så godt komme gennem gymnasiet på en sjov måde. Det vil sige at min mening er, at dette kapitel i ens liv, skal være en tid man kan kigge tilbage på og smile af, i stedet for en periode i ens liv, der bare skal overstås.

-      -  Thor Skifte 2u

Kan man nu også være afhængige af de sociale medier?

Vi er i 2016. Alt ændrer sig hurtigere end vi aner og specielt vores afhængighed af de sociale medier. Læreren har forberedt sig og eleverne får ikke nok søvn. De døser hen og synes de ting der foregår på tavlen er uinteressante. Hånden glider langsomt ned i lommen til mobilen, som jo er langt mere spændende. Ét tryk på knappen og du er inde på Facebook. På den måde lader man sig hurtigt forstyrre af de sociale medier. Det er blevet til en vane at gøre det hver dag og i sidste ende, har du ikke lært en pind af det, du er blevet undervist i og i princippet var der ingen grund til at komme i skole. Læreren tror du skriver noter, men på din side af skærmen foregår der noget helt andet. Øjnene flagrer hen over det lækreste tøj, imens læreren snakker om Tysklands historie. Sidemakkeren ruller øjnene over på computeren, hvor der foregår noget interessant. Så meget kan man forstyrre hinanden i timerne. Men har man nogensinde tænkt over hvad man får ud af det? Det er det rene tidsfordriv at glo på en skærm, når det er vigtigere at følge med i undervisningen. Skolen er ikke til, så man kan sidde og spille, men til så man kan lære noget og så man kan komme videre i livet. Hvis ikke man er opmærksom og følger med, ryger man bagud og får et stort hængeparti. Jeg mener, at hvis man fordriver sin tid i skolen med de sociale medier, når man ikke skal, er man ikke klar til at tage skridtet videre i sit liv. Det er egoistisk at forstyrre andre og det kan næppe være til fordel for en selv. Det er et aktuelt problem i hverdagen og der bliver ikke vist respekt for læreren. Derfor burde man gøre noget ved det. En undersøgelse viser at knap 60 procent af eleverne siger, at næsten al deres tidsfordriv i undervisningen består af at være på Facebook, mens fire ud af ti tjekker nyheder på nettet. 12 procent spiller computer, og samme antal ser film eller video. I undersøgelsen har 1.463 elever og 148 lærere deltaget. Når man er kommet ind på en ungdomsuddannelse må man tage det seriøst og indse at det er vigtigt for ens fremtid. Man må samtidig indse at man bruger sin tid på irrelevante medier. Når læreren har brugt lang tid på at forberede sine oplæg, er det møg irriterende, at skulle stå foran en hel klasse, som ikke engang deltager eller følger med. Samtidig er det demotiverende for eleverne, hvis man ikke deltager og dermed bliver undervisningen kedelig og så er man fanget på internetsiderne. Som Georg Brandes siger "litteratur skal sætte problemer under debat", synes jeg det er et relevant emne at tage op i den sammenhæng, da der er så mange elever der har det problem at være afhængige af de sociale medier, på det forkerte tidspunkt.