Flygtninge krænker danske piger i nattelivet

 I dette blogindlæg vil jeg gøre det samme som den danske kritiker og litterat Georg Brandes gjorde. Jeg vil nemlig sætte de problemer vi har i Danmark på nuværende tidspunkt under debat.

 I den seneste periode er det kommet frem flere steder, både på nettet og i TV-avisen, at flere og flere danske piger føler sig krænket, når de går på diskoteker eller går på bar. Steder som har været udsat for netop dette problem er byer som Thisted, Haderslev og Sønderborg. Her er der nemlig flere kvinder som er blevet taget på, eller har fået tilbud om sex fra flygtninge og asylansøgere. Pga. dette er der nu også mange natklubber, der har lavet den ordning.  Ordningen går ud på, at hvis man hverken kan tale Dansk, tysk eller Engelsk, så bliver man ikke lukket ind på de Danske natklubber. Ordningen er blevet taget i brug, da de mener, at det kan være risikofyldt, da klubberne på den måde, ikke komme i kontakt med de enkelte individer der ikke kan Dansk tysk eller Engelsk. Men ikke kun de danske piger har oplevet dette problem. Svenske piger har også udtalt, at de er blevet udsat for seksuel krænkelse. Jeg synes personligt at det er ærgerligt, da det ødelægger aftenerne for de piger som godt bare ville en tur i byen for at have det hyggeligt. Endnu værre er, at det er flygtninge som kommer fra et andet land og søger om asyl her i Danmark, der udsætter pigerne for seksuel krænkelse, hvilket efter min mening ikke er i orden. Jeg siger ikke, at det er alle asylansøgere og flygtninge der gør det, men de få som gør det, ødelægger det for de andre asylansøgere, som godt kan finde ud af at opføre sig ordenligt. Udover at de ødelægger det for dem selv, og de andre asylansøgere der gerne vil i byen, så ødelægger de det også for pigerne, da de måske går og er utrygge, fordi de selv er blevet udsat for seksuel krænkelse.

Udelukkelse fra de Danske natklubber, er ikke den eneste konsekvens dette kan medføre. Dansk Folkepartis udlændingeordfører, har nemlig udtalt at Asylansøgere i Danmark, der udføre seksuel krænkelse på Danske piger bør smides ud af landet, da kvinder skal kunne gå i fred i Danmark. Dette er en af de mange løsninger man kunne bruge, men samtidig så ville det være en idé, at forebygge at asylansøgere ikke udøver seksuel krænkelse på de danske piger. Og netop denne idé er socialdemokraterne kommet med et bud på. De mener nemlig at asylansøgere, der sidder i et asylcenter, burde have undervisning i hvordan man opfører sig i Danmark, og hvordan den seksuelle moral er. Om dette bliver aktuelt, eller om det bare er løst krudt, socialdemokraterne og Dansk Folkeparti skyder med, ved man jo ikke på nuværende tidspunkt, men mon ikke vi finder ud af det snart?  

Utroskab

Utroskab er blevet end del af den morderne hverdag. Man kan ligefrem gå hen og tro at danskerne tager utroskab med et mindre gran salt end man måske burde. Det er lige før at man kan sige at det accepteres, hvis man står inde med det argument, som lyder: ”Jeg havde desværre drukket lidt for meget”. Man bryder en troskab og en loyalitet overfor sin partner, som regner med at kunne stole på en. Det kan have været en fuldstændig ubetydelig hændelse som er sket, men fakta om at man kunne finde på det får filmen til at knække. Der er selvfølgelig flere måder at være sin næste utro på. Det kan være lige fra et hedt sengelinned med dukkede vinduer til en hemmelig SMS du holder skjult fra din partner. De fleste gange er det ikke engang selve hændelsen, som er det værste. Det at holde noget skjult eller lyve om at en hændelse er sket, er problemet. Så snart du begynder at have hemmeligheder for din partner omkring en anden person, har du allerede startet spillet. Du kan stadig nå at ligge controlleren fra dig og stoppe med at spille, men spillets hukommelse kan ikke slettes. Troskaben er allerede brudt, sekundet du laver din kode om på din iPhone, til en kombination du ikke har tænkt dig at fortælle til din partner. Men er det ikke lige meget?

Hvorfor skal din partner styre om du skriver eller har sammenleje med andre personer? Er det ikke dit eget liv? Hvis du holder på hemmeligheder, som du ved at din partner alligevel bliver sur over. Er det så ikke nemmere bare at lade vær med at fortælle dem det? Hvad hvis følelserne i parforholdet ikke er der mere og gløden alligevel er ved at danne sit sidste lys? Bare fordi du har set den samme person i et 1 år og har mødt op til hinandens familie fødselsdage, betyder det da ikke at du også lige kan have noget intimt med en anden. Eller hvad? Her kan der refereres til den danske kritiker, Georg Brandes, som sagde i sin tid havde mottoet ”at sætte problemer under debat”. Utroskab er et problem og hvis det er sådan at den ene halvdel af partnerskabet gør noget udover det sædvanelige, er der vel også to sider af sagen. Derfor kan dette debiteres og burde debiteres. 

En situation og et dilemma, som en del kender til er: Du er i byen med din bedste ven. I Har kendt hinanden siden folkeskolen og har delt det meste af hinandens liv med hinanden. Din ven er på 2. år med sin partner og du er også meget bekendt med din vens partner. Du ser så din ven stå henne i hjørnet af diskoteket, med en, som ikke er din vens partner. Du strejfer lige baren et kig og da du kigger tilbage på din ven, for en opdatering af situationen, står din ven og kysser med personen. Du løber derhen, trækker din ven i skulderen og hiver din ven med udenfor i rygergården. Du ligner et spørgsmålstegn. Din ven er bange og ved udemærket godt at det er noget skidt det han/hun har rodet sig ud i. Din ven har én kommentar ”du siger det ikke til min kæreste!” og går indenfor igen. Din ven har udelukkende ikke selv tænkt sig at fortælle det til sin partner. Du ved det er moralsk korrekt at fortælle det til din vens partner, men samtidig er du bange for at ødelægge dit bånd til din ven. Lader du den ligge og går ind og køber en øl mere eller tager du chancen med at miste troskaben og loyaliteten fra din bedste ven og finder telefonen i lommen og ringer til din vens partner?

Rusland udelukket til det kommende OL i Rio

Siden sportens oprindelse har der floreret fuskere, der har fundet metoder, hvortil et særligt vidundermiddel skulle virke præstationsfremmede.

Sport er altid blevet sat i forbindelse med prestige, præmier og den økonomiske status. Siden sport blev en attraktion, har det været metoder, hvorpå topatleter kan udnytte det til at forbedre deres ydelse. Historie helt tilbage fra oldtidens Grækenland viser at man i håbet om at blive stærkere hurtigere og mere udholdende, tyede til helt åndsvage teorier, såsom hallucinerende svampe. Arenaerne var fyldte og præmierne var overvældende.

Vi kan altså konkludere at hvor der har været penge har der været fristelser til snyd. Det store dopingmisbrug i nyere tid, er altså derfor ikke noget, der er særligt lige netop for vores tid.

Gennem de sidste mange år har særligt cykelsporten været groft plaget af det markante snyderi, men i nyere tid har man holdt særligt øje med atletikken. Særligt de kenyanske, etiopiske og russiske sportsfolk har haft en ekstra sød tand for disse vidundermidler. Spørgsmålet er bare om hvordan vi får sat et større fokus på bedragernes snyd? Den danske kritiker Georg Brandes sagde engang ved en forelæsning i København, at det er vigtigt, at sætte problemer under debat. Det er ikke nødvendigvis en nødvendighed at opfange dopingmisbrug, men dette har i tråd med Georg Brandes kendte sætning, en vigtig rolle i forhold til hvordan vi nu engang selv har lavet ”spillet”.

D. 2 august 2015 får kendte aviser rådighed over et stort antal blodprøver fra 2001 til 2012, dette medføre en kæmpe skandale af det internationale atletik forbund (IAAF). Blodprøvernes sene undersøgelse, gav spørgsmål til eftertænkning. Man fandt ud af, at IAAF tidligere præsident Lamine Diack havde holdt det hemmeligt og bestukket anklagerne 1million euro. IAAF blev senere hen ransaget og blev mere organiseret, hvorpå man har valgt en ny direktør. For at vende den negative stemning har man valgt den verdensberømte Sebastian Coe (tidligere verdensmester på 800m) som ny præsident for forbundet.

Mistænkning om vinderen fra EM indendørs i 2012, giver måske danskeren Andreas Bube (800m løber) en mulighed for at opgradere sin flotte anden plads til en flot første plads.

For at komme problemet med doping til livs, har IAAF, under opfordring fra det internationale dopingagentur (WADA), besluttet en suspendering af de russiske atletikudøvere. Baggrunden for suspenderingen sker på baggrund af at man har opsnappet at de har gjort brug af systematisk doping. Russernes generelle store omfattede dopingmisbrug er sket gennem en lang årrække.

Spørgsmålet om hvorvidt det overhovedet er muligt at cleane et sådan miljø har på det seneste været meget oppe og vende. Særligt ved sommerens VM blev en kedelig fornøjelse, da atletikken havde fået et grimt ry, af at være fyldt med bedragere. En tanke om at gøre doping lovligt er en ulækker tanke, men måske en nødvendighed for at gøre sporten fair? Hvis alle havde ret til at bruge diverse klamme, ekstremt usunde og farlige dopingmidler ville det endeligt være muligt og finde den ”rigtige vinder”. Denne tankegang er dog en usandsynlig tilgang til problemet, da det er en etisk forkert måde at konkurrer på. Det viser ikke menneskets egen formåen, samt det sætter atleterne i en farlig gråzone, hvorved dødsfald kunne forekomme. Sport vil altid havde fokus på det etiske element, frem for hvad der er fair. Derfor er det også bedst for atletikken, at man bruger mange ressourcer for at komme dette problem til bunds, frem for at lave ”lette løsninger” hvor legalisering af doping bliver en mulighed. Vi må håbe i fremtiden at tilgangen til doping bliver mindre og straffen for overtrædelsen bliver større.

Det vi ikke siger højt

I dagens blogindlæg vil jeg fokusere på emnet ”det vi ikke siger højt”. Det vil jeg gøre i håb om at sætte et problem under debat, ligesom samfundsdebattøren og litteraturforskeren Georg Brandens gjorde i 1870’erne. Det er dagens fokus, da jeg synes at det er et reelt problem i vores samfund, som bliver ved med at udvikle sig. Vi går op i at være så politisk korrekte hele tiden og går i snor og med mundkurv på for ikke at sige noget forkert. I bund og grund er det jo egentlig fordi vi ikke vil gøre nogen kede af det eller fornærme nogen, og fordi vi er bange. Vi er bange for at blive dømt på grund af vores holdninger og udtalelser, og ikke mindst bange for at blive misforstået. Jeg ville for eksempel ikke kunne stå nede i det lokale fitness center og sige højt, at jeg har ondt af hende den unge kvinde, som løber på løbebåndet i 25^o  dækket ind i et tørklæde, uden at blive dømt som racist, eller bare et dårligt menneske, også selvom jeg ingen racistiske tanker havde. På grund af situationer som denne bliver der skabt en masse tabuemner. Man kan ikke snakke frit om sine holdninger, selvom vi lever i et samfund hvor vi har ytringsfrihed, uden at blive dømt for sine ord. Se nu bare på de mange flygtninge som er kommet til Danmark. Hvis ikke man synes at det er en rigtig god ide at de er her, og at de kan blive så længe de vil, er man racist. Sådan er det bare. Men det er bare ikke sådan det hænger sammen. Hvad hvis man bare mener at Danmark lige skal have styr på sit eget lort før vi begynder at passe på alle andre? Det er åbenbart ikke okay at mene. For mig hænger det ikke sammen. Hvordan kan det være, at det er blevet sådan? Hvordan kan det være, at vi bliver tvunget til at have en bestemt holdning for at please nogle andre? Selvfølgelig skal alting siges med måde, og man skal ikke gøre andre fortræd med vilje. Jeg synes bare det er ærgerligt, at vi alle ikke kan acceptere hinanden forskelligheder. Det er dem der gør Danmark til et godt land. Vi er så mange forskellige mennesker samlet på et lille areal, som bidrager med hver vores. Vores forskelligheder er det, som gør at vi lærer mere og ser nye sider af verden. Så hvis vi nu bare kunne snakke højt, kunne det gøre Danmark endnu bedre. 

Mænd vs kvinder – Af Julie Broegaard

Under den litterære periode ”Det Moderne Gennembrud”, som forløb fra 1870-1890, satte forfatteren Georg Brandes problemer under debat gennem litteraturen. Brandes var fortaler for ligestilling mellem mænd og kvinder, og kæmpede for at synet på kvinder skulle ændres. Brandes gjorde oprør imod ligestilling mellem mænd og kvinder.

Ligestilling mellem mænd og kvinder har været aktuelt lige siden, og er det stadig den dag i dag. Udviklingen i verden er til gengæld gået bedre end andre steder. Hvis vi ser på Europa, er det en verdensdel, der er flere lysår foran fx den arabiske verden - hvis vi ser på problemet omkring ligestilling mellem mænd og kvinder. Dette problem er dog blevet bedre de seneste par år, eftersom man begynder at uddanne arabiske kvinder. Der findes til gengæld stadig steder i den arabiske verden, hvor kvinderne er undertrykkes af mændene, og for eksempel ikke er tilladt at køre bil. Hele det arabiskes kulturs syn på kvinder, kan have noget at gøre med, at den arabiske verden helt tilbage i tiden, ikke har været introduceret for litteraturen, på samme måde som den europæiske verden har. I modsætning til den arabiske verden, blev litteraturen brugt som et middel til at udtrykke sig selv. Der kom et skifte i litteraturen, og litteraturen var med til at udvikle samfundet – og er det stadig i dag. I den arabiske verden, blev der derimod fokuseret mere på overlevelse og stærke familiebånd, som for eksempel at gifte sig ind i andre familier. Den arabiske verden har ikke haft en kulturel udvikling ved hjælp af litteraturen, ligesom den europæiske verden. Europa har været så heldige at have forfattere som Georg Brandes til at kæmpe og udtrykke sig. Hvem i deres kultur skulle være Georg Brandes? Hvem i deres kultur skulle udvikle? Vi ser stadig den dag i dag eksempler på at andre kultures syn på kvinder, er langt fra det samme som det Europæiske syn. Hvis vi ser på sagen der er foregået i Køln nytårsaften, hvor adskillige kvinder på åben gade, blev udsat for grove seksuelle krænkelser, trusler og tyveri af grupper af yngre mænd af udenlandsk herkomst. Dette er et eksempel på, at kvinders frigørelse ikke har haft nogen form for udvikling i nogle bestemte kulture. Enlige, unge mænd flygter til andre lande, i håb om et bedre og mere sikkert liv, men de forstår ikke hvilken kultur de er landet i.

Ligestilling mellem mænd og kvinder er forskellig, i forhold til hvilken kultur man er en del af - selvom der ikke burde være nogen forskellighed. Jeg glæder mig til den dag ligestilling mellem mænd og kvinder forekommer i hele verden, og håber inderligt det snart vil ske.

Danskerne ønsker flygtninge hjulpet men ikke bosat!

Danskerne ønsker flygtninge hjulpet men ikke bosat!

Jeg tror, at vi alle kan blive enige om, at et af Danmarks største diskussionsemner og politiske dilemmaer i nyere tid er den nuværende flygtningetilstrømning der har ramt ikke kun Danmark men hele Europa. Skal de blive her, eller skal de sendes hjem? Og på hvilke betingelser? Skal de lære vores sprog, accepterer vores traditioner og spise vores mad? Disse spørgsmål er dem vi oftest stiller os selv når emnet lander på flygtningekrisen, og med god grund, for hvad nu hvis det var vores egne?  

Hjælp eller ej?

En nyere undersøgelse foretaget af Politiken i september 2015 viste, at 63 procent af de adspurgte danskere mente at de flygtninge der kommer til vores land har krav på vores hjælp. Samtidigt mente 61 procent af de adspurgte, at flygtningene skal hjælpes, men sendes hjem så snart det er muligt. 

Denne enorme opbagning skyldes formegentlig, at danskerne er blevet præsenteret for en masse barske begivenheder samt stødende billeder og indtryk, for eksempel billedet af den lille dreng der livløst var skyllet op på stranden i et stærkt befolket område. Det er billeder som disse der virkelig rører ved vores medfølelse og øger vores lyst til at hjælp flygtningene.

Vores øgede hjælpsomhed kan også skyldes, at vi er blevet bedre til at skelne mellem hvem der er flygtninge og hvem der er invadere. Folk ser pludselig en masse mennesker der ikke rejser af lyst men af nød, og dette er noget danskerne har langt større forståelse for.

De skal ikke blive her for længe

Én bestemt holdning gør sig dog gældende i størstedelen af befolkningen, nemlig at de ikke skal blive i landet for længe. Det viser sig faktisk også, at flygtningene selv ønsker hjemrejse, når deres hjemland igen er sikkert.

Men bør vi så hjælpe dem? Hvis du spørger mig, så er min klare holdning, at ja det skal vi, fordi tænk hvis disse børn der skyller op på strandende var vores egne, eller disse familier der mister medlemmer var vores egen? Eller hvad nu hvis det var os selv der var blevet presset til at rejse fra alt hvad vi nogensinde har kendt for at søge tilflugt i et helt fremmed land? Ja hvordan ville du så helst mødes? Vil de helst møde et folkefærd der tager imod dig med åbne arme eller med en enkeltbillet tilbage til det krigsramte område du har betalt dyre domme for at flygte fra?

Georg Brandes satte ofte datidens problemer i lyset på en meget provokerende måde, havde han skulle skrive dette debatindlæg havde han muligvis brugt sætninger som ”smid dem ud” eller ”de må klarer sig selv” hvilket i dag for de fleste ville være uhørt eller måske ligefrem uforskammet. Men Georg mente jo at intet emne burde være helligt eller urørt.

Menstruation skal være gratis

At sætte problemer til debat, er et kendt udtryk, som kommer fra Georg Brandes under Det Moderne Gennembrud, hvor man tænkte, at det hele ikke skulle være så godt og idyllisk mere, men mere begynde at debattere de diverse problemer, der er i samfundet. Her den anden dag var jeg ude og handle ind med min mor, hvor vi så skulle købe bind og tamponer, som nu de fleste piger og kvinder gør. En af de ting der chokerede mig, var prisen på de forskellige ting, som piger nu skal bruge på den tid af måneden. Nogle kostede op til 70 kr. for en pakke helt almindelige bind fra mærket Always. Det er da urimelig dyrt for noget, som kvinder ikke selv har valgt at have. Menstruation er det mest naturlige, man kan have, og derfor bør piger og kvinder ikke blive straffet økonomisk for det. Jo 50-70 kr. er et beløb mange danskere har råd til, men mere princippet i, at de egentlig burde være sådan noget man burde kunne få fat på til næsten ingen penge.  Og som en anden ting burde det også være på de offentlige toiletter i indkøbscentre, butikker, restauranter osv.

Ifølge dagens.dk, bruger en kvinde i gennemsnit 50.000 kroner igennem den tid, man har sin menstruation. Tænk på alle de kvinder derude, der har dårlig økonomi, som kunne bruge pengene på SÅ meget andet end bind og tamponer. Det er rigtig nok, at der er nogle alternativer til bind o g tamponer. F.eks. menstruationskoppen. Menstruationskoppen koster mellem 250 og 350 kr. og kan holde i ti år. Danmarks Statistik anslår, at danske kvinder samlet bruger omkring 414 mio. kr. på bind, tamponer og trusseindlæg om året, svarende til 328 kr. per kvinde mellem 15 og 49 år. En kop kan give kvinder en gennemsnitlig besparelse på omkring 3.000 kr.

Her er der så nogle penge at spare, men hvis ens menstruation kommer uventet, hvem sidder så klar med sin kop? Ikke mange tænker jeg.

Det er ikke, fordi jeg synes, at bind og tamponer skal være gratis. Det koster penge at producere dem osv. så skulle mad og drikke også være gratis. Men man kan eventuelt sætte dem lidt ned i pris, så alle har en mulighed for at kunne holde en ordentlig personlig hygiejne. Jeg læste om en der ikke kunne skifte dem ordentlig nok, fordi hun simpelthen ikke havde råd til at købe en pakke mere, så hun blev nødt til at spare på de sidste hun har, så kan de 4-7 dage godt blive lange.