Det vi ikke siger højt

I dagens blogindlæg vil jeg fokusere på emnet ”det vi ikke siger højt”. Det vil jeg gøre i håb om at sætte et problem under debat, ligesom samfundsdebattøren og litteraturforskeren Georg Brandens gjorde i 1870’erne. Det er dagens fokus, da jeg synes at det er et reelt problem i vores samfund, som bliver ved med at udvikle sig. Vi går op i at være så politisk korrekte hele tiden og går i snor og med mundkurv på for ikke at sige noget forkert. I bund og grund er det jo egentlig fordi vi ikke vil gøre nogen kede af det eller fornærme nogen, og fordi vi er bange. Vi er bange for at blive dømt på grund af vores holdninger og udtalelser, og ikke mindst bange for at blive misforstået. Jeg ville for eksempel ikke kunne stå nede i det lokale fitness center og sige højt, at jeg har ondt af hende den unge kvinde, som løber på løbebåndet i 25^o  dækket ind i et tørklæde, uden at blive dømt som racist, eller bare et dårligt menneske, også selvom jeg ingen racistiske tanker havde. På grund af situationer som denne bliver der skabt en masse tabuemner. Man kan ikke snakke frit om sine holdninger, selvom vi lever i et samfund hvor vi har ytringsfrihed, uden at blive dømt for sine ord. Se nu bare på de mange flygtninge som er kommet til Danmark. Hvis ikke man synes at det er en rigtig god ide at de er her, og at de kan blive så længe de vil, er man racist. Sådan er det bare. Men det er bare ikke sådan det hænger sammen. Hvad hvis man bare mener at Danmark lige skal have styr på sit eget lort før vi begynder at passe på alle andre? Det er åbenbart ikke okay at mene. For mig hænger det ikke sammen. Hvordan kan det være, at det er blevet sådan? Hvordan kan det være, at vi bliver tvunget til at have en bestemt holdning for at please nogle andre? Selvfølgelig skal alting siges med måde, og man skal ikke gøre andre fortræd med vilje. Jeg synes bare det er ærgerligt, at vi alle ikke kan acceptere hinanden forskelligheder. Det er dem der gør Danmark til et godt land. Vi er så mange forskellige mennesker samlet på et lille areal, som bidrager med hver vores. Vores forskelligheder er det, som gør at vi lærer mere og ser nye sider af verden. Så hvis vi nu bare kunne snakke højt, kunne det gøre Danmark endnu bedre.