Danskerne ønsker flygtninge hjulpet men ikke bosat!

Danskerne ønsker flygtninge hjulpet men ikke bosat!

Jeg tror, at vi alle kan blive enige om, at et af Danmarks største diskussionsemner og politiske dilemmaer i nyere tid er den nuværende flygtningetilstrømning der har ramt ikke kun Danmark men hele Europa. Skal de blive her, eller skal de sendes hjem? Og på hvilke betingelser? Skal de lære vores sprog, accepterer vores traditioner og spise vores mad? Disse spørgsmål er dem vi oftest stiller os selv når emnet lander på flygtningekrisen, og med god grund, for hvad nu hvis det var vores egne?  

Hjælp eller ej?

En nyere undersøgelse foretaget af Politiken i september 2015 viste, at 63 procent af de adspurgte danskere mente at de flygtninge der kommer til vores land har krav på vores hjælp. Samtidigt mente 61 procent af de adspurgte, at flygtningene skal hjælpes, men sendes hjem så snart det er muligt. 

Denne enorme opbagning skyldes formegentlig, at danskerne er blevet præsenteret for en masse barske begivenheder samt stødende billeder og indtryk, for eksempel billedet af den lille dreng der livløst var skyllet op på stranden i et stærkt befolket område. Det er billeder som disse der virkelig rører ved vores medfølelse og øger vores lyst til at hjælp flygtningene.

Vores øgede hjælpsomhed kan også skyldes, at vi er blevet bedre til at skelne mellem hvem der er flygtninge og hvem der er invadere. Folk ser pludselig en masse mennesker der ikke rejser af lyst men af nød, og dette er noget danskerne har langt større forståelse for.

De skal ikke blive her for længe

Én bestemt holdning gør sig dog gældende i størstedelen af befolkningen, nemlig at de ikke skal blive i landet for længe. Det viser sig faktisk også, at flygtningene selv ønsker hjemrejse, når deres hjemland igen er sikkert.

Men bør vi så hjælpe dem? Hvis du spørger mig, så er min klare holdning, at ja det skal vi, fordi tænk hvis disse børn der skyller op på strandende var vores egne, eller disse familier der mister medlemmer var vores egen? Eller hvad nu hvis det var os selv der var blevet presset til at rejse fra alt hvad vi nogensinde har kendt for at søge tilflugt i et helt fremmed land? Ja hvordan ville du så helst mødes? Vil de helst møde et folkefærd der tager imod dig med åbne arme eller med en enkeltbillet tilbage til det krigsramte område du har betalt dyre domme for at flygte fra?

Georg Brandes satte ofte datidens problemer i lyset på en meget provokerende måde, havde han skulle skrive dette debatindlæg havde han muligvis brugt sætninger som ”smid dem ud” eller ”de må klarer sig selv” hvilket i dag for de fleste ville være uhørt eller måske ligefrem uforskammet. Men Georg mente jo at intet emne burde være helligt eller urørt.