Kampen mod ytringsfrihed.

Ytringsfrihed og terror er to begreber, der ofte holder hånd i hånd, når vi lader øjnene glide hen over nyhederne. Det har haft den medfølge, at vores ytringsfrihed er blevet begrænset, da vi lever i frygt for at prikke til den forkerte person og dets konsekvenser.

Flere gange har vi oplevet oprør mod ytringsfrihed i form af terror og trusler, eksempelvis i 2005 under Muhammed-krisen, og i 2015 da redaktionen samt tegnerne for avisen Charlie Hebdo var under terror angreb og blev dræbt. Begge gange grundet satiretegninger rettet mod den muslimske tro.

Virkeligheden er at ytringsfrihed ikke er allemandseje, og for samfund som ikke er i besiddelse af ytringsfrihed, kan det virke stødende for dem. Fortidslevn så som Muhammed-krisen bruges stadig til at retfærdiggøre terrorangreb rettet mod Danmark. Men for os som tror på ytringsfrihed som værende en af menneskets rettigheder, vil satiretegninger og det at udtrykke sin mening, aldrig være en legitim undskyldning for brug af vold.

Der står i grundloven, at vi er berettiget til at kunne ytre os; ”Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tal at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres” (§ 77 i grundloven). Ytringsfrihed har sine grænser overalt i verden, eksempelvis er det i Danmark ulovligt at opfordre til krig. I andre dele af verden er ytringsfrihed begrænset af regimer, som forhindre borgere i af have en fri debat med kritik af deres religiøse og politiske dogmer, samt deres styre.

Danske forskere og tidligere finansminister Claus Hjort Frederiksen har forsøgt at begrænse ytringsfriheden yderligere i håb om, at det vil stoppe eventuelle terror angreb. Men ville det ikke bare gøre, at Danmark bevægede sit demokrati i retning af de autoritære regimer, som netop er hvad vi vil tage afstand fra? Vi kan ikke lade frygten overtage vores traditioner og rettigheder til demokratisk frihed. Desuden ville det være at forhandle med gidseltageren, hvis vi begrænsede vores ytringsfrihed, hvilket netop er hvad terrorister, har udvist ønske om. Vi ville give udtryk for, at trusler og vold kan få os til at bukke under som nation, og give terroristerne det som de ønsker, hvilket i princippet ville medfører mere terror end førhen oplevet.

Hvis vi tager et skridt tilbage i tiden og kigger på oplysningstiden, hvoraf ytringsfrihed begyndte at få stor vægt rundt omkring i verden, blev François de Voltaire berømt for at sige; ”Jeg foragter Deres mening, herom men jeg vil med mit liv forsvare Deres ret til at ytre den”. Hvis teorister indebar denne tankegang, som blev delt af mange i oplysningstiden bl.a. Georg Brandes, ville der ikke længere være ligeså store problematikker indenfor terrorisme, som er grundet i ytringsfrihed.

Terroren værste fjende er mennesket selv

Den tidligere danske kritiker og litterat Georg Brandes havde et kendt citat, som lød således ”at sætte problemer under debat”. Med denne sætning i baghovedet, vil jeg nu komme ind på et emne, som er meget oppe i tiden og som påvirker hvert enkelte menneske, nemlig Terror.

Startskuddet for terrorisme startede i 1789 i den franske revolution. Først 100 år efter, i 1879 dannes den egentlige første terrorgruppe, som bredte sig hurtigt udover hele Rusland, og videre til det centrale Europa, Storbritannien og USA. I løbet af 1900-tallet udviklede terrorismen sig med stor hastighed.

Terrorisme er et problem, som desværre nok, er kommet for at blive. Det kommer tættere og tættere på os alle sammen, og fylder mere i vores hverdag, end det før har gjort. For ca. 15 år siden, det vil altså sige i slutningen af 90’erne, var verden et mere sikkert og trygt sted at være. Men det ændrede sig hurtigt, efter d. 9 september 2001, da to kaprede fly, kolliderede ind i World Trade Center i New York. Her mistede ca. 3000 mennesker livet, efter det koldblodige terrorangreb.

Siden 2001 har terrorismen fyldt meget i vores bevidsthed, og det er ikke helt uden grund. Terrorangreb, vold og trusler mod civile er stigende. Det mest markante fællestræk ved nutidens terrorgrupper, er ’utilfredshed med den herskende verdenorden’. Men hvad enten begrundelsen er etnisk, religiøs, ideologisk eller utilfredshed med verdensorden, er det en markaber måde, at vise sin utilfredshed på. Hvordan kan mennesker med et hjerte på sin rette plads, være så kyniske og kolde til ingen nytte og skade helt uskyldige mennesker og deres pårørende, som må lide?

Hvor meget mere blod og ødelæggelse skal vi se, før terrorgrupperne indser, at terror ikke fører til nogen form for tilfredshed?

I dag er der ingen af os der kan vide os sikre på, hvor, hvornår og hvem terroren rammer næste gang. Europa har de sidste par år, været voldsomt ramt at terror. Den 22 juli 2011 blev Norge forvandlet til et kæmpe skuddrama. En kæmpe eksplosion fandt sted i Oslo, hvor 7 mennesker mistede livet og under 1 time senere, blev hunderede vis af mennesker såret og lemlæstet, på øen Utøya og 69 mistede livet. Alt dette kaos og rædsel blev skabt af en enkel Person, ved navn Anders Breivik. Et af de seneste terrorangreb fandt sted d. 13 november 2015 i Paris. Dette var en serie eksplosioner og skudepisoder på flere lokaliteter. Her blev 352 såret og 130 mennesker dræbt. Dette terrorangreb rystede hele verden. Det har samtidig gjort det klart, at terror ikke længere er enkeltstående begivenheder, og måske vil det også snart ramme Danmark. Alt dette har skabt en samfundsmæssig frygt og usikkerhed i vores hverdag, da terror rammer helt uskyldige personer og tilfældige målgrupper. Hvad er meningen med alt den død og ødelæggelse? Hvorfor skal vi uskyldige mennesker gå rundt i frygt og usikkerhed?

Kan vi leve med terroren? Man kan komme med en masse argumenter for, hvorfor vi burde kunne leve med dette, men på den anden side kan vi sige, at det er urealistisk at leve med. Men man kan på den tredje side sige, at vi rent faktisk lever med terroren lige nu og her.

Terrorisme kan have man synspunkter og betydninger. I de fleste menneskers øjne hænger det sammen med død og ødelæggelse. Der er mange definitioner på terrorisme, og der er endnu ikke blevet fundet en enkelt definition. Det mest kendte ved terror er, at det er en metode til at fremkalde frygt ved at gentage aktioner, hvor der vold inkluderet. Det bliver udført at nogle mennesker der (nogle gange) har et budskab de gerne vil have frem, som f.eks. kriminelle eller politiske årsager. Ofrene er i al almindelig tilfældige mål som terroristerne bruger til at få deres meddelelse ført ud i verden. Kan det virkelig være rigtig at det skal gå ud over helt uskyldige mennesker der ikke har gjort noget? Er det virkelig nødvendig at disse kære mennesker skal lade livet, for at andre mennesker kan give en meddelelse? I dag er Islamisk Stat (ISIS) den største terrororganisation i verden. Deres øverste mål er at indføre en sunni-islamisk stat. ISIS har forsøgt at lave en stat der er ledet af religiøse myndigheder som er under ledelse af en øverste kalif som nogle mener kan have været efterfølger af Mohammad. Dette har ikke formået at blive gjort helt fredfyldt. ISIS’s styrker kæmper mod Bashar al-Assads regeringsstyrker og syriske oprørsgrupper. I 2014 gik USA ind i krigen for at støtte den irakiske regering i at nedkæmpe Islamisk Stat, både i Syrien og i Irak. Efter at Vesten gik ind for at hjælpe regeringen i Syrien og Irak, har de også lidt mange tab. ISIS har ikke kun kæmpet mod dem på fronten, men også ved såkaldte terrorangreb rundt omkring i verden. De synes ikke at Vesten har ret til at komme ind i deres land og kæmpe side om side med regeringen. Islamisk Stat er derefter gået direkte efter den civile befolkning og har sprunget bomber rundt omkring i verden, for at vise at de skal bakke ud af deres krig. Efter bomberne er sprunget, bomber Vesten så igen Islamisk Stat og rammer befolkningen i Syrien og Irak. Der har være rigtig stor debat om Vesten også er begyndt at terroriserer, da de også laver lige så meget skade på civilbefolkningen, som de forårsager på ISIS. IS gemmer sig blandt befolkningen og er derfor meget svære at ramme og neutralisere. Man vil rigtig gerne bekæmpe ekstremisterne i Irak og i Syrien, men problemet er at mange af dem kommer fra Europa. USA og Storbritannien vil have mere militær ind i Syrien og Irak, men de er rigtig bange for at de kommer til at give bagslag og dermed ramme Europa endnu hårdere. Det viser sig at de fleste af medlemmerne fra Islamisk Stat slet ikke er fra Syrien eller Irak, men faktisk europæere, der er rejst fra Frankrig og Storbritannien for at begå terrorhandlinger. Hvordan kan man stoppe det og hvordan kan sikre sig at terrorhandlingerne bliver inde for Irak og Syrien, og ikke bevæger sig om igennem EU?

Flygtninge? Mener du immigranter?

Et aktuelt og diskuteret emne i verden og især i Danmark har for det seneste handlet om flygtningekrisen. Danmark burde have lukket grænserne for længst. Da vores kære naboland Sverige, bestemte sig for at lukke deres grænser ved Øresund, burde vi have gjort det samme ved Tyskland. I mellem tiden er der endnu flere immigranter (ja immigranter og IKKE flygtninge), som er kommet hertil. De immigranter sidder nu fast her i vores engang yndige land. Kan det overhovedet betale sig at modtage denne folkegruppe, når deres egne velhavende medmennesker fra den Persiske Golf, som de deler religion med ikke engang har accepteret EN person fra det krigsramte Syrien?

Er du nået hertil, er du enten et fornuftigt menneske, eller en socialist, som forhåbentlig ændrer politisk holdning, når du har læst færdig. Du undrer dig nok over, hvorfor jeg kalder dem for immigranter. Det er sådan at i Dublin-forordningen (gælder for EU lande), at flygtninge skal behandles i det land i Europa de først ankommer til. Når de er ankommet til det land i Europa, er de ikke længere flygtninge, da de har muligheden for at søge asyl og forblive i landet, som tilbyder dem sikkerhed, tag over hovedet og mad. De immigranter som så vælger at tage videre, er inkompetente og selviske. De tænker ikke på andre end dem selv. Alligevel hører vi tit om her i Danmark, at de ikke er tilfredse med de forhold de får, at det ikke var det de havde ”forventet” og i stedet rejst tilbage til Syrien. Hvad i verden har de at forvente, et 5 stjernet hotel med privat chauffør? De burde i stedet være taknemmelige, at de overhovedet er blevet lukket ind på vores jord og har et sted at sove trygt.

Der er dog stadigvæk dem, som vælger at blive i Danmark. De forstår dog ikke, at de befinder sig i vesten. I vores verden er der noget, som hedder ligestilling, som går ud på at mænd og kvinder har lige pligter og rettigheder, der er ikke noget med at kvinden er et objekt, som i mange mellemøstlige lande. Her behandler vi hinanden med respekt, som er noget de kunne lære af. Vi går ikke og ”gramser” på kvinder i byen og under ingen omstændigheder er det tilladt at voldtage en kvinde pga. hendes påklædning eller et dyr for den sags skyld, som de jo gør i deres hjemland. Hvad er det dog for en ulækker tankegang at komme til lille Danmark med? Det mindste man kan gøre, når man ”immigrerer,” er at integrere sig ind i det nye samfund, og respektere dets regler, normer og værdier. Selvfølgelig skal der være plads til, at de kan praktisere deres egen religion og tro, men så må de sætte det som anden prioritet!” Det handler i stor stil om at sætte problemer under debat, at acceptere og lukke øjne op for, at de ikke hører til i Danmark og Europa. Men alligevel viser det sig, at det ikke er umuligt at integrere sig og opføre sig ordentlig i det danske samfund. Statistikker viser at indvandrere med med kinesisk og vietnamesisk etnicitet, er de mindst kriminelle i Danmark. Vietnameserne har bl.a. været igennem det samme som mange af syrerne, da de fleste kom til Danmark i 70’erne pga. af Vietnam krigen. Og på toppen af listen, er det som forventet indvandrere med muslimsk baggrund.

Så for at svare på spørgsmålet, om det kan betale sig at bruge vores skattepenge og tid på syriske immigranter, så er svaret så enkelt som at sige ”NEJ!”

FEMINISME

Feminisme.

Mange kender ordet, men få ved hvad ordet indeholder. 

Feminisme kan spores tilbage til 1800-tallet - til Georg Brandes. Hans kritik af den usmagelige rolle kvinder havde dengang i det stærke patriarkalske samfund, var det, der startede den feministiske tanke. Tanken om ligestilling. 

Ja, tanken om ligestilling.

Utallige mennesker hader ordet feminisme. Mange tror, at feminister er kvinder der vil have, at det kvindelige køn skal være det overlegne. Mange tror, at feminister er kvinder der foragter mænd. Nej, vi kvinder vil ikke være det overlegne køn. Nej, vi kvinder hader ikke mænd, og den tanke er nødt til at stoppe. Som kvinde ønsker jeg mig en fremtid, med de samme muligheder som alle andre. Jeg vil ikke være begrænset på grund af mit køn. Jeg vil hverken have flere eller færre muligheder end andre eller gøre vores samfund mere matriarkalsk. 

Jeg synes det er en ret, at jeg som kvinde får samme løn som mine mandelige kollegaer. Jeg synes, at det er en ret som kvinde, at jeg kan være i stand til at tage beslutninger der involverer min egen krop. Jeg synes, at der er en ret, at kvinder kan få lov til at repræsentere mit land. Jeg synes, at det er en ret, at jeg socialt får den samme respekt som mænd.
Det kan godt være, at vi i Danmark opfylder visse af disse ting, men ikke alle. Det er dog et mål. 

Og til mænd – kønsulighed er også jeres problem. For til dags dato ser vi mange fædre, som værende af mindre værdi end mødre, til trods for, at børn har lige så meget brug for deres far som deres mor. Vi ser ofte mænd ude af stand til at dele deres følelser, i frygt for, at det får dem til at virke mindre ”mandlig”.

Feminisme repræsentere ikke kun kvinder, det repræsentere også mænd. Både mænd og kvinder burde føle sig frie til at være følsomme. Både mænd og kvinder burde føle sig frie til at være stærke. Det er på tide at vi ændre vores syn på køn, det er på tide at vi stopper med at se kønnene som modsatrettede idealer. 

Det er dog ikke kun kvinder der deler denne tanke. Der er også mænd er af samme overbevisning. For mange er det utænkeligt, at mænd kan dele denne tanke. Men som mange er socialister, som mange er liberalister, så er mange også feminister. Feminisme er ikke blot et begreb. Det er en ideologi.

Feminisme defineres som: ” Ønsket om at mænd og kvinder brude have lige rettigheder og muligheder. Det er teorien om det politiske, økonomiske og sociale ligestilling blandt kønnene”. 

Så hvis du stadig hader ordet – så er det okay. Det er ikke ordet der er vigtigt. Det er idéen og ambitionen bag det. 

Forskelsbehandling i velfærdssamfundet.

Georg Brandes udtalte ”Litteratur skal sætte problemer under debat”, og det er præcis hvad jeg vil med denne tekst. For ikke så længe siden sad jeg og så go’aften Danmark og jeg blev så vred og ikke mindst skuffet! Et af aftens emner var nemlig et interview, med en musiker, som ikke kunne få en forsikring, vist nok en sygeforsikring. Begrundelsen for dette; hun var tidligere syg, anorektiker, men havde beundringsværdigt nok været rask i flere år. Men nope, det var beskeden, hun kunne vende tilbage når hun havde været erklæret rask i 10 år - men ikke engang der ville de forsikre, at en forsikring hos dem ville være en mulighed. Jeg var direkte målløs og blev igennem indslaget mere og mere vred og ikke mindst skuffet, skuffet over vores system - er vi virkelig ikke kommet længere end det? At vi i 2016 stadig skærer alle der har eller haft en psykisk lidelse over en kam, om det så er paranoid skizofreni, angst eller anoreksi og at det betyder at muligheder som forsikringer, adoptioner og visse uddannelser er lukket land.

Jeg ser dette som et symbol på at der stadig hersker en masse uvidenhed om psykiske lidelser. Jeg kæmper selv med en psykisk lidelse som 18 årig og har gjort det i et par år efterhånden og alligevel kæmper jeg hver dag for at passe ind de kasser som vores samfund har skabt og det er en kamp nærmest hver evig eneste dag. Men alligevel kæmper jeg hver dag, selvom det er pisse fucking hårdt og selvom jeg nogle gange kan føle mig utrolig tilsidesat og ikke specielt tilgodeset i vores system. Alt  dette gør jeg fordi jeg gerne vil give mig selv den bedst mulige fremtid og så er det rent ud sagt utroligt frustrerende at føle man storset kun bliver modarbejdet. Jeg er godt klar over mine begrænsninger, hvilket jeg faktisk tror de fleste mennesker, både med og uden psykisk lidelser er. Og dette betyder at jeg faktisk føler mig lidt håbløs når jeg tænker, at situationen kvinden fra go’ aften Danmark, sad i,  kan blive mig og det synes jeg er meget uretfærdigt når jeg føler at jeg kæmper hårdt nok i forvejen. Især når det er noget som en forsikring man bliver nægtet, noget jeg troede og så som en ting alle mennesker har ret til i vores velfærdssamfund.

Dette skal ikke ses som en hav medlidenhed med mig status, jeg synes bare ikke at der kan argumenteres for, at det er i orden, at man dømmer og helheds vurderer et menneske ud fra en lille del af dem . Men som tidligere skrevet, tror jeg at dette skyldes en stadig uvidenhed, fordi psykiske lidelser til stadighed i dag er et tabuiseret emne og folk uden specielt viden om dette, muligvis har et forvrænget billede af hvad en psykisk lidelse er og hvem de mennesker der har dem er. Jeg synes dog det er ultra vigtig at det bliver slået fast, at mennesker med psykiske lidelser, ikke kun er dem man ser i film eller dem man hører om i medierne når de er stukket af fra en Instution eller lignende. Faktisk er det helt almindelig mennesker, som man ofte ikke ville opdage var ”syge” ved første øjekast, netop fordi en psykiske lidelse ikke definere hvem du er, den er bare en lille del af dig.