søndag den 31. januar 2016

Kampen mod ytringsfrihed.

Ytringsfrihed og terror er to begreber, der ofte holder hånd i hånd, når vi lader øjnene glide hen over nyhederne. Det har haft den medfølge, at vores ytringsfrihed er blevet begrænset, da vi lever i frygt for at prikke til den forkerte person og dets konsekvenser.
Flere gange har vi oplevet oprør mod ytringsfrihed i form af terror og trusler, eksempelvis i 2005 under Muhammed-krisen, og i 2015 da redaktionen samt tegnerne for avisen Charlie Hebdo var under terror angreb og blev dræbt. Begge gange grundet satiretegninger rettet mod den muslimske tro.
Virkeligheden er at ytringsfrihed ikke er allemandseje, og for samfund som ikke er i besiddelse af ytringsfrihed, kan det virke stødende for dem. Fortidslevn så som Muhammed-krisen bruges stadig til at retfærdiggøre terrorangreb rettet mod Danmark. Men for os som tror på ytringsfrihed som værende en af menneskets rettigheder, vil satiretegninger og det at udtrykke sin mening, aldrig være en legitim undskyldning for brug af vold.
Der står i grundloven, at vi er berettiget til at kunne ytre os; ”Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tal at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres” (§ 77 i grundloven). Ytringsfrihed har sine grænser overalt i verden, eksempelvis er det i Danmark ulovligt at opfordre til krig. I andre dele af verden er ytringsfrihed begrænset af regimer, som forhindre borgere i af have en fri debat med kritik af deres religiøse og politiske dogmer, samt deres styre.
Danske forskere og tidligere finansminister Claus Hjort Frederiksen har forsøgt at begrænse ytringsfriheden yderligere i håb om, at det vil stoppe eventuelle terror angreb. Men ville det ikke bare gøre, at Danmark bevægede sit demokrati i retning af de autoritære regimer, som netop er hvad vi vil tage afstand fra? Vi kan ikke lade frygten overtage vores traditioner og rettigheder til demokratisk frihed. Desuden ville det være at forhandle med gidseltageren, hvis vi begrænsede vores ytringsfrihed, hvilket netop er hvad terrorister, har udvist ønske om. Vi ville give udtryk for, at trusler og vold kan få os til at bukke under som nation, og give terroristerne det som de ønsker, hvilket i princippet ville medfører mere terror end førhen oplevet.

Hvis vi tager et skridt tilbage i tiden og kigger på oplysningstiden, hvoraf ytringsfrihed begyndte at få stor vægt rundt omkring i verden, blev François de Voltaire berømt for at sige; ”Jeg foragter Deres mening, herom men jeg vil med mit liv forsvare Deres ret til at ytre den”. Hvis teorister indebar denne tankegang, som blev delt af mange i oplysningstiden bl.a. Georg Brandes, ville der ikke længere være ligeså store problematikker indenfor terrorisme, som er grundet i ytringsfrihed.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar