Flygtninge får lov at springe over

Samfundsdebattøren, Georg Brandes nævner det at ”sætte problemer til debat”. I dette indlæg vil jeg tage et emne op, der er meget omdiskuteret i vores samfund netop nu. Vi hører hele tiden om de flygtninge, der kommer fra bl.a. Syrien og vil integrere sig/søge asyl i det danske samfund. Kort sagt har disse flygtninge jo brug for et sted at bo. Kommunerne rundt omkring i landet er forpligtede til at finde en bopæl til alle disse indvandre, men hvad med borgerne i Danmark? Ja, de bliver sat om bag i køen, og må vente til at flygtningene har fået et sted at bo. Ligesådan fungerer det på det medicinske punkt. Vi hører tit, at flygtningene kommer foran i køen på hospitalerne, men igen, hvad med borgerne i Danmark? Vi har betalt en sum penge til samfundet, for at kunne få lov til at få den hospitalshjælp vi behøver, men nytter det noget, når vi hele tiden bliver sat om bag i køen, frem for de flygtninge som intet har betalt for at modtage denne hjælp? Min personlige holdning til dette er, at vi som borgere har ret til at komme først i køen, når vi nu lægger så mange penge i samfundet, som vi nu gør. De mange flygtninge kommer til vores land og må derfor, efter min mening, fastlægge sig at de må stille sig i kø og vente til det bliver deres tur, ligesom os andre. Personligt synes jeg, det er vigtigt at vi hjælper dem i nød, men også til en hvis grænse. Vi skal også huske at tage hensyn til vores egne borgere. Hvis vi for eksempel på den ene side kigger på en flygtning, som kommer til Danmark og ikke har haft mulighed for at blive skrevet op til en bolig, som retmæssigt så bliver tildelt en. Hvor hvis man på den anden side kigger på en fraskilt mor med 3 børn, som lige er blevet sat på gaden fra hendes rækkehus. Hun har jo ikke haft den mulighed eller tænkt over, at blive skrevet op. Burde hun så ikke også bare kunne få tildelt en ny bolig af kommunen, nu når hun gennem mange år har betalt til dette gennem skat, uden at blive smidt bagerst i køen frem for de mange flygtninge? Kort sagt synes jeg, det er vigtigt at vi (staten, kommunerne osv.) husker at tage forbehold til dem, som har lagt en masse penge til staten for at kunne modtage hjælp om nødvendigt. Samtidig er det utrolig vigtigt, vi hjælper hinanden med at få et godt liv. Vi skal dog, efter min mening, huske på at vi alle har samme rettigheder, og vi ikke skal nedprioritere nogle frem for andre.