tirsdag den 30. august 2016

”Jeg giver ikke op, før jeg er holdt op med at trække vejret”

Titel: Husk mig!
Forfatter: Lesley Pearse.
Oversætter: Marianne Linneberg Rasmussen
Udgivet: 2006.
Forlag: Sommer & Sørensen.
Antal sider: 422 sider.

Lesley Pearse er kendt for hendes mange bevægende og livskræftende romaner, hvilket hun har formået at levere i denne roman også. Det er en roman om udholdenhed, mod, kløgt og menneskelig indsigt, som bygger på den virkelige historie om Mary Broad, der blev vidt berømt for over 200 år siden.

Romanen handler om Mary Broad på 18 år, som vælger at rejse væk fra sin familie i en lille by ved navn Fowey til Plumouth, i håb om at finde arbejde. Det er ikke tilfældet for den unge kvinde, hvilket resulterer i, at Mary Broad ender ud i dårligt selskab og bliver tyv. Ved første tyveriforsøg bliver hun fanget og dømt til døden. Hendes dom bliver omstødt til syv år som straffefange, hvor hun i 1786 bliver sendt fra England til Australien som straffefange. Som straffefange skal Mary Broad overleve de umenneskelige og slavelignende forhold, hvor hun får brug for alle sine egenskaber. I Mary Broad’s syv år som straffefange, bliver hun udsat for nødsaget ægteskab af ren overlevelse, og avler i den sammenhæng to børn. På grund af de umenneskelige forhold i straffekolonien, formår hun at flygte med nogle andre straffefangere inklusiv hendes mand og børn. Flugten viser sig at være altafgørende for Mary’s skæbne.

Lesley Pearse’s roman ”Husk mig!” er meget beskrivende og sentimentalt. Da den sproglige stil er meget beskrivende, er det nemt for læseren, at skabe sig en forestilling af handlingen oppe i hovedet. Romanen er hjerteskærende, rystende, og tankevækkende, da hovedpersonen formår at opleve mange forskellige følelsesniveauer i hendes tid som straffefange. Romanen sætter fokus på viljestyrke, håb og mod. Hovedpersonen oplever en masse frygtelige ting, hvor hendes viljestyrke virkelig kommer til udtryk, og hendes håb om et bedre liv forløber sig gennem hele handlingen. Mary Broad er ikke et typisk eksempel på den ideelle kvinde, som eksisterede i England i 1700-tallet. Mary Broad er der i mod en modig og stærk kvinde der ikke er bange for at tage ansvar, hvilket er meget beundringsværdigt. 
Der forekommer en del tematikker i romanen, da hovedpersonen oplever en masse forskellige følelsesniveauer. De tematikker romanen sætter mestt fokus på er; død, kærlig, overlevelse og styrke. Romanen bygger på autentisk stof uden at gå i kedelige detaljer.


Hvis jeg skulle vurdere filmen ”Husk mig!”, ville jeg give den fem ud af fem stjerner. Det er helt klart en bog jeg ville anbefale andre til at læse, hvis man ikke har noget i mod at fælde en tårer eller to. Det var en bog der satte rigtig mange tanker i gang, som efterlod en ubeskrivelig følelse i kroppen, da den skulle sættes tilbage på hylden. Den er elementært spædende og bestemt læseværdig!

mandag den 29. august 2016

”Hun har allerede Zlatan”

”Hun har allerede Zlatan”

Af Sean Wernbecker

Titel: Jeg er Zlatan Ibrahimović
Forfatter: David Lagercrantz, fortalt af Zlatan Ibrahimović
Antal sider: 442
Forlag: Gyldendal
Oversætter: Birgitte Steffen Nielsen
Pris: 199,95 kr.



Der findes gode og dårlige personer. Og så findes der ærlige personer. Eller med andre ord, der findes Zlatan. Ærlighed er ofte et meget omtalt og diskuteret emne. Hvornår kan man tillade sig at lyve eller være ærlig? I bogen ”Jeg er Zlatan” er der kun et svar, hvilket er et af hovedtemaerne. Og det svar er netop, hvad der har gjort en lille indvandrer dreng fra Malmøs barske Rosengård ghetto, til den person han er i dag. Gennem en rejse på nogle 400 sider, hopper vi ind i hverdagen hos Zlatan som barn, samt mange af de personer han har mødt, der har haft en stor indflydelse på hans liv og hans mange geniale citater. Dog har han ikke hele tiden været Zlatan med de mange sportsbiler og egen private ø uden for Stockholm.

Slagsmål, skænderier og kriminalitet har fyldt en stor del af Zlatans rejse fra ungdomsfodbold, til at være blandt de bedste i verden, og ikke mindst hans ærlighed omkring at sige det han mener, ligegyldig hvilke omstændigheder og hvem han snakker til, hvilket er så fantastisk. Dog er det ikke alle der er blevet fans af den svenske superstjerne pga. hans arrogance og måde at handle på. Men inde bag den hårdhed ligger der en hel masse som familieproblemer og en hård opvækst med grydeskeer. Gennem flere flashbacks fortælles der blandt andet hvordan hans far Sefik havde købt en seng til drengen, men ikke havde råd til transporten, og i stedet gik de hele vejen fra Ikea tilbage til Rosengården med sengen. Her opbygges temaet omkring familie og kærlighed, hvor hans far ofrede alt for Zlatan. Ud over dette er der endnu et flashback til Zlatans fars kærlighed for ham, hvor han opgiver en hel måneds indkomst for at Zlatan kunne tage med sit fodboldhold til udlandet for at træne.

Der har i det hele taget altid været problemer, både de små og de store hvor Zlatan er taget hen. Selv da han spillede for Malmø FFs ungdomshold, havde forældrene samlet en underskriftsindsamling for at få Zlatan af holdet, pga. hans karakter, og derfor hørte han ikke til på holdet. En af de første passager i bogen beskriver hans tid i det næst bedste hold i Spanien F.C. Barcelona, hvor nogen for første gang udtaler sig om hvad der skete i omklædningsrummet mellem Zlatan og sin daværende træner Pep Guardiola, hvor han selv beskriver resten af tiden som: ”at købe en Ferrari og køre den som en Fiat.”

Det med ikke at ”passe ind” fyldte også en del af Zlatans barndom, hvilket har medført til at bogen udover at være tilegnet hans familie og venner, også er tilegnet de børn og individer, der føler sig: ”lidt specielle og anderledes, der ikke rigtig passer ind, og som får opmærksomhed af de forkerte grunde.”
En mindre, men spændende detalje der lægges mærke til omkring det at være unik og anderledes, er starten af biografien. Normalt indeholder de første par sider af en bog et titelblad, men i ”Jeg er Zlatan” går den direkte i gang med en liste af personer i bogen, samt en masse billeder af Zlatans liv. En indirekte detalje, af ”at være anderledes og unik,” som kun Zlatan er i stand til at fuldføre.

Som det vilde og pragtfulde bæst Zlatan er, beskriver han selv, at den eneste person der kan tæmme ham er hans partner Helena, dog ikke helt. Da han blev spurgt af en journalist, hvad han havde givet hende i fødselsdags gave, svarede han: ”Ingenting, hun har allerede Zlatan.” Det er citater som dette, og et tonsvis af andre, der skaber en kontrast til de ellers seriøse konflikter man møder i bogen, som gør den så vild og ekstravagant.

Bogen kan stærkt anbefales, selv for folk der ikke interesserer sig for fodbold eller sport, ville få meget ud af bogen. Der en slags psykologi inddraget i det omkring barndommen, opdragelsen osv., der svarer på alle spørgsmålene omkring hvorfor Zlatan er den arrogante og hårde type som han er, og hvorfor han siger de geniale ting som han siger. Med en 1. persons fortæller synsvinkel, skabes der en helt særlig stemning for læseren, i det det føles som om man sidder overfor selve Zlatan, der fortæller om sin historie, hvilket skaber en meget større sympati og medlidenhed for alt det han har været igennem. Smukt og genialt!



Guldminerne

GULDMINERNE
Rasmus Ankersens eventyr skaber en forståelse, for hvad der skal til, for at blive den bedste sportsudøver.
Forlag
Forlaget Turbulenz
Pris
200kr.
Antal sider
341 Sider
Forfatter
Rasmus Ankersen
Årstal
2010

Man kan vælge at tro på myterne, om at sport er racebetinget, eller man kan gøre noget ved det. FC. Midtjyllands cheftræner & talentudvikler, Rasmus Ankersen, har side efter side guidet os gennem realiteten og vist os verdens seks største sportsguldminer, hvor ædelmetal nærmest vokser rundt om halsene på hver eneste indfødte. Rasmus Ankersen viser os hvordan hård flid og skarp konkurrence, har ændret de enkelte samfund, hvor vinderinstinkt er den eneste måde at overleve på. Bogen tager udgangspunkt i seks forskellige lande som er dominante inden for deres sportsgren. Bogen skildrer sandheden om, at guldminerne ikke er masseproduceret, men snarere miljøet og dedikationen der skaber rammerne for guldminerne.
Den rene barskhed
Tematikkerne i denne bog er motivation, hårdt arbejde skaber succes, fokuseret livsstil og selvtillid.
Myten om at de hvide mennesker ikke kan løbe, grundet genetiske mangler, er en af de store grundelementer i hans bog, som b.la. Rasmus Ankersen vil dræbe. Hans påstande omkring ikke-eksistensen af Kenyanernes genetiske fordele, forsøger han at gøre til grunde, udelukkende gennem appelformen etos. Gennem hans 6måneders lange undersøgelse bygger Ankersen, sin teori på baggrund af interviews med verdensstjerne, indfødte og trænere. Blandt andet har den Britiske mellemdistance træner, Brother O’Connel, forklaret hvordan han skabte grundlaget for hans kenyanske atleter succes: ”I Vesten er der en tendens til at give atleterne alt for mange informationer. Din maksimale iltoptagelse er ikke høj nok, og derfor kan du ikke blive verdensmester. Den information kan jo tage troen fra enhver. I Kenya måler man slet ikke nogens maksimale iltoptagelse. Her kigger du på de andre og tænker: >>Hvis han kan gøre det, hvorfor så ikke mig?<<”(side33). Dette citat viser et af hans kernesynspunkter, heri han mener at hvis et andet menneske kan gøre det, hvorfor skal vi andre ikke også kunne. Hans syn på vindertilgang, skaber motivation til at læse videre, om end du er vestens Rasmusmodsat og tror på den vidunderlige teori, om at succes kommer på baggrund af hårdt arbejde eller er til den dovne tilgang om at succes kommer på baggrund af kompliceret genetik. Han stiller spørgsmålet om hvorvidt sportsguldminerne vil kunne udfolde sig herhjemme i Danmark. Hans vidunderlige skrivemåde om en løbetræning kl 04:30, som den typiske dansker forbinder med træls og delvis kedelig, skaber pludselig en stor motivation og interesse. Rasmus Ankersen sprog er drømmende og fantasifuldt og observerende, hvor man gennem hele bogen føler sig som fluen på væggen: Kingston, National Stadium. Mere end 30.000 tilskuere befinder sig på kogepunktet i en øredøvende og intens heksekedel. Det er det største af alt. Om lidt kokurreres der om titlen som ”King” eller ”Queen” på den altoverskyggende 100m”.
Normalt fremstår atletikken som tørre tal på en resultattavle, som kun finder verdens interesser hvert fjerde år til OL, men Rasmus Ankersens skrivestil får selv den mindst sportsinteresseret til at få motivation til læse videre.
Motivation for de drømmende
Bogen sætter tanker i gang, og skaber en motivation til at træne og udforske ens eget talent samt viljestyrke. Bogen sætter teorier under debat og jeg har den holdning, at selvom man tror på videnskabsteorierne i sportsgrenene, så får man stadig lyst til at læse videre, fordi de seks miljøers drivkraft er så stort, at det overrasker hvordan levemåden er der, kontra vores egen sukkersøde vestlige verden. Personligt var for mig, som eliteudøver, en kæmpe oplevelse at læse talentudviklerens guide, til hvordan man skulle motivere samt træne for at blive bedst muligt.
Bogen kan være opsigtsvækkende og motiverende for de drømmende sportsatleter, men dog kan bogen også virke tør og kedelig for dovne personer og folk uden vinderinstinkt, da den viser koldt og kynisk hvordan succes kommer gennem hårdt arbejde.

Jeg vurderer denne bog skal have 5 ud af 5 stjerner.

En Flænge I Himlen- boganmeldelse- Stephanie 3.u

En Flænge I Himlen
En Flænge I Himlen (The Fault in Our Stars), er skrevet af John Green, og blev udgivet den 10 januar 2012. Allerede 2 år efter bogen udkom, var der lavet en film til bogen. Genre er roman, ungdomslitteratur og kærlighedslitteratur. Bogen indeholder 334 sider.

En flænge i himlen, handler om en pige ved navn Hazel Grace på 16 år. I historien møder vi også vores biperson, Augustus Water på 17 år. Både Hazel og Augustus, har begge to fået konstateret kræft. Hazel har siden hun fik diagnosticeret en uhelbredelig kræft i skjoldbruskkirtlen, levet et meget kedeligt og trist liv. Hun bliver en dag tvunget ind i en selvhjælpsgruppe af hendes forældre. Her mødte hun andre unge, som også har kæmper kampen mod kræft. Augustus havde knoglekræft, han fik amputeret den ene ben, og fik af vide, at han nu er kræftfri men er han nu det? Det ender med, at Hazel og Augustus bliver kærester. De to når, at opleve en hel del sammen, skovture, besøge hinandens forældre og ikke mindst tage til Amsterdam, hvor de besøger Hazels ynglings forfatter, Peter Van Houten, som har skrevet hendes yndlingsbog ”En Fyrstelig lidelse”. Denne bog minder meget om Hazels eget liv, da den handler om en pige ved navn Anna, som også lider af kræft. Men deres lykkelige kærlighedsliv ender pludseligt, da Augustus får et tilbagefald. Man hører kun forfatteren beskrive igennem hele historien, hvor dårlig en tilstand Hazel er i, men hele historien tager en helt uventet drejning, når den ender med, at det er Augustus som taber kampen mod kræft.

Bogen starter med et flashback, og vi møder nogle enkelte flashback inde i historien, hvor vores hovedperson Hazel perspektivere sin fortid med fremtiden. Men udover dette, så følger vi historien i kronologisk rækkefølge.

I starten af historien præsenteres vi for de to vigtigste personer, Hazel og Augustus og deres familier. Vi får også af vide, at de begge to er ramt af kræft.
I midten, springer hele handlingen ud. Her begynder Hazels og Augustus kærlighedsliv. De lærer hinanden at leve med kræften, indtil Augustus dør.
I slutningen bliver handlingen sluttet. Den slutter med, at de er til begravelse hos Augustus, og Hazel læser et brev, som hun har fået af ham. Slutningen er ret lukket, da den slutter med, at Augustus dør, og hele deres nyforelsket kærlighedsliv slutter. Men på en anden side, så kan slutningen også godt være åben, da vi ikke får af vide, hvad der sker med Hazel.

Da vi får beskrevet Hazel i starten af historien, der bliver hun beskrevet som en meget trist og deprimeret pige. Som også skrevet tidligere, som var Hazels ynglings bog ”En fyrstelig lidelse” og den læste hun flere gange, om og om igen. I historien, siger Hazel sætningen ”professionel syg på fuldtid”, heri beskriver hun sig selv. Da hun bliver kæreste med Augustus udvikler hun sig til en mere glad og udadvendt pige. Hun lære at leve med hendes kræftsygdom. Hun lever hendes liv fuldt ud, og tager ikke noget forgivet, især efter Augustus død. I starten var det hele tiden Hazels forældre, som holdte hende oppe, og fik hende til at leve livet, selvom hun ikke selv havde lyst. Men i slutningen tager det hele en drejning, og det ender med, at det er Hazel, der trøster hendes forældre, og fortæller dem hvad de skal gøre, hvis det nu skulle ske, at hun pludselig gik bort.

Historien forgår i USA, og i Amsterdam, da de besøger Hazels ynglings forfatter. Hele handlingen foregår i nutiden, hvilket ses fx ved brugen at teknologien. Handlingen strækker sig over ca. 7-8 mdr. Hazel og Augustus fik et meget seriøst forhold, på den korte tid de var sammen. I slutningen af bogen, til Augustus begravelse siger Hazel også, ”Jeg ville ønske, du fik flere dage”. Hun fortæller også, at den korte tid hun var sammen med ham, havde føltes som en evighed fuld af lys og glæde.
Det er en åbenlys jeg -fortæller. Dette er en fortællerteknik, hvor fortælleren optræder meget tydeligt i teksten. I denne historie er det Hazel, som er en åbenlys jeg- fortæller. Der bliver også benyttet en indre synsvinkel 1. Person ental, da vi får Hazels tanker fortalt.

Det mest fremtrædende tema er kærlighed. Fordi Hazel og Augustus kærlig blomstrede på meget kort tid. Et andet tema, som også er vigtig er sygdom, da både Hazel og Augustus er ramt af en dødelig sygdom, men som de begge lære, at leve med.  
Jeg tror at forfatterens budskab med historien er, at fortælle de kræftramte unge, at deres sygdom ikke skal forhindre dem i, at forelske sig og have det sjovt, de skal bare leve livet fuldt ud.

En flænge i himlen er en meget rørende roman, men samtidig også en forfærdelig, da den omhandler unge mennesker, som kæmper for at oveleve kræften. Der er desværre nogle, som både får amputeret dele af kroppen og så er der desværre dem, som taber kampen mod kræften. Men bogen formår stadig, at have humor og masser af glæde, selvom den omhandler et følsomt emne. Det er en roman som kan læses af både unge og gamle, da den har flere forskellige temaer: Kærlighed, sygdom og venskaber.
Det er en bog, som efterlader en klump i halsen, men også en masse tanker. Det er måske ikke en tragedie, at vi skal dø. Det er et mirakel, at vi lever. Det er en fantastisk bog, som var meget svær at sætte ind på hylden igen.

Jeg vil give denne bog en bedømmelse på 6 ud af 6 stjerner.