En Flænge I Himlen
En Flænge I Himlen (The Fault in Our Stars), er skrevet
af John Green, og blev udgivet den 10 januar 2012. Allerede 2 år efter bogen
udkom, var der lavet en film til bogen. Genre er roman,
ungdomslitteratur og kærlighedslitteratur. Bogen indeholder 334 sider.
En flænge i himlen, handler om en pige ved navn Hazel
Grace på 16 år. I historien møder vi også vores biperson, Augustus Water på 17
år. Både Hazel og Augustus, har begge to fået konstateret kræft. Hazel har
siden hun fik diagnosticeret en uhelbredelig kræft i skjoldbruskkirtlen, levet
et meget kedeligt og trist liv. Hun bliver en dag tvunget ind i en
selvhjælpsgruppe af hendes forældre. Her mødte hun andre unge, som også har kæmper
kampen mod kræft. Augustus havde knoglekræft, han fik amputeret den ene ben, og
fik af vide, at han nu er kræftfri men er han nu det? Det ender med, at Hazel
og Augustus bliver kærester. De to når, at opleve en hel del sammen, skovture,
besøge hinandens forældre og ikke mindst tage til Amsterdam, hvor de besøger Hazels
ynglings forfatter, Peter Van Houten, som har skrevet hendes yndlingsbog ”En
Fyrstelig lidelse”. Denne bog minder meget om Hazels eget liv, da den handler
om en pige ved navn Anna, som også lider af kræft. Men deres lykkelige
kærlighedsliv ender pludseligt, da Augustus får et tilbagefald. Man hører kun
forfatteren beskrive igennem hele historien, hvor dårlig en tilstand Hazel er
i, men hele historien tager en helt uventet drejning, når den ender med, at det
er Augustus som taber kampen mod kræft.
Bogen starter med et flashback, og vi møder nogle enkelte
flashback inde i historien, hvor vores hovedperson Hazel perspektivere sin
fortid med fremtiden. Men udover dette, så følger vi historien i kronologisk
rækkefølge.
I starten af historien præsenteres vi for de to vigtigste
personer, Hazel og Augustus og deres familier. Vi får også af vide, at de begge
to er ramt af kræft.
I midten, springer hele handlingen ud. Her begynder
Hazels og Augustus kærlighedsliv. De lærer hinanden at leve med kræften, indtil
Augustus dør.
I slutningen bliver handlingen sluttet. Den slutter med,
at de er til begravelse hos Augustus, og Hazel læser et brev, som hun har fået
af ham. Slutningen er ret lukket, da den slutter med, at Augustus dør, og hele
deres nyforelsket kærlighedsliv slutter. Men på en anden side, så kan
slutningen også godt være åben, da vi ikke får af vide, hvad der sker med
Hazel.
Da vi får beskrevet Hazel i starten af historien, der
bliver hun beskrevet som en meget trist og deprimeret pige. Som også skrevet
tidligere, som var Hazels ynglings bog ”En fyrstelig lidelse” og den læste hun flere
gange, om og om igen. I historien, siger Hazel sætningen ”professionel syg på
fuldtid”, heri beskriver hun sig selv. Da hun bliver kæreste med Augustus
udvikler hun sig til en mere glad og udadvendt pige. Hun lære at leve med
hendes kræftsygdom. Hun lever hendes liv fuldt ud, og tager ikke noget
forgivet, især efter Augustus død. I starten var det hele tiden Hazels
forældre, som holdte hende oppe, og fik hende til at leve livet, selvom hun
ikke selv havde lyst. Men i slutningen tager det hele en drejning, og det ender
med, at det er Hazel, der trøster hendes forældre, og fortæller dem hvad de
skal gøre, hvis det nu skulle ske, at hun pludselig gik bort.
Historien forgår i USA, og i Amsterdam, da de besøger
Hazels ynglings forfatter. Hele handlingen foregår i nutiden, hvilket ses fx
ved brugen at teknologien. Handlingen strækker sig over ca. 7-8 mdr. Hazel og
Augustus fik et meget seriøst forhold, på den korte tid de var sammen. I
slutningen af bogen, til Augustus begravelse siger Hazel også, ”Jeg ville ønske,
du fik flere dage”. Hun fortæller også, at den korte tid hun var sammen med ham,
havde føltes som en evighed fuld af lys og glæde.
Det er en åbenlys jeg -fortæller. Dette er en
fortællerteknik, hvor fortælleren optræder meget tydeligt i teksten. I denne
historie er det Hazel, som er en åbenlys jeg- fortæller. Der bliver også
benyttet en indre synsvinkel 1. Person ental, da vi får Hazels tanker fortalt.
Det mest fremtrædende tema er kærlighed. Fordi Hazel og
Augustus kærlig blomstrede på meget kort tid. Et andet tema, som også er vigtig
er sygdom, da både Hazel og Augustus er ramt af en dødelig sygdom, men som de
begge lære, at leve med.
Jeg tror at forfatterens budskab med historien er, at
fortælle de kræftramte unge, at deres sygdom ikke skal forhindre dem i, at
forelske sig og have det sjovt, de skal bare leve livet fuldt ud.
En flænge i himlen er en meget rørende roman, men
samtidig også en forfærdelig, da den omhandler unge mennesker, som kæmper for
at oveleve kræften. Der er desværre nogle, som både får amputeret dele af kroppen
og så er der desværre dem, som taber kampen mod kræften. Men bogen formår
stadig, at have humor og masser af glæde, selvom den omhandler et følsomt emne.
Det er en roman som kan læses af både unge og gamle, da den har flere
forskellige temaer: Kærlighed, sygdom og venskaber.
Det er en bog, som efterlader en klump i halsen, men også
en masse tanker. Det er måske ikke en tragedie, at vi skal
dø. Det er et mirakel, at vi lever. Det er en fantastisk bog, som var meget svær at sætte
ind på hylden igen.
Jeg vil give denne bog en bedømmelse på 6 ud af 6
stjerner.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar