Den kroniske uskyld

Titel:

Ø  Den kroniske uskyld

Forfatter:

Ø  Klaus Rifbjerg

Udgivet:

Ø  2006

Forlag:

Ø  Gyldendal

Sider:

Ø  218

Resumé:

I bogen den kroniske uskyld bliver vi præsenteret for Janus og Tore. Det er en roman der fortælles ud fra Janus´ synsvinkel, hvilket betyder at fortælleren er en jeg-fortæller.
Historien bliver fortalt over flere år, hvor fortællingen starter et par år før gymnasiet og fortsætter til efter gymnasiet. Historien har meget fokus på ungdom, kærlighed, venskaber og ikke mindst virkelighedsopfattelse. Historien følger de to drenges udvikling og deres liv. Jo mere Janus og Tore er sammen med Tores kæreste Helle og hendes mor fru Junkersen, desto mere forvrænget bliver Janus. Dette kommer til udtryk ved hans måde at være på, over for den pige som han gerne vil komme sammen med. Til deres studenterfest hvor Tore og Helle ville have offentligt gjort deres forlovelse, forfører fru Junkersen, Helles mor, Tore. På uheldig vis finder helle ud af det og hele hendes verden kuldminerer hvor hun ender med at begå selvmord.

Analyse:

Skrivestilen i romanen er meget billedlig og sproget er meget beskrivende. Sproget præges af modernisme med et humoristisk sprog

Romanen lægger meget vægt på selve udviklingen af seksualiteten og udviklingen af identiteten gennem puberteten. Bogen afspejles af modernisme, da den omhandler temaer som f.eks. fremmedgørelse og splittelse.
Romantypen kan kaldes en udviklingsroman hvor man arbejder med ændringer i mennesker, man arbejder ofte i puberteten da det er denne periode hvor de største ændringer sker. I denne type roman arbejdes der med emner såsom individualitet, seksualitet og arbejder med dannelsen af mennesket igennem deres arv og miljø. Der er meget fokus på psykologi og dette kan vi også se i Den kroniske uskyld hvordan Janus beskriver sine følelser og opfattelser, her fokuserer han tydeligt på de tidspunkter han føler der er vigtige for ham. I romanen kan man se dannelsen af Janus´ seksualitet og hans voksne personlighed.

I bogen ser man at Janus er den realiserede, alt imens Tore er faldet bagud. Det sker fordi Janus ikke har ladet sin udvikling dikterer af samfundet men af sine egne ønsker. Janus er som hovedpersonen naiv i starten og tilbageholdene med hensyn til seksualitet, men i løbet af romanen bliver han voksen og udviklingen fuldendes.

Egen vurdering:

Det er en rigtig god bog som der efterfølgende også er blevet filmatiseret. Klaus Rifbjerg formår at fange læseren godt ved hjælp at sin fængende skrivestil og sprog. Dette er en bog jeg helt klart kan anbefale.

6 ud af 6 stjerner.