"De smukkeste" - Karin Slaughter

Anmeldesle “De smukkeste”

Karin Slaughter, 45 år.

Claire har lige mistet sin mand, Paul, i et kold blodigt mord. Lydia er kommet ud af et hårdt stofmisbrug og deres søster er sporløst forsvundet. Efter mordet på sin mand finder Claire i virkeligheden ud af hvem han var. Det viser sig at deres store flotte luksuriøse hus, har indeholdt hemmeligheder om hvad Paul i virkeligheden har foretaget sig gennem deres næsten 20 år lange ægteskab og endnu længere tilbage.

”Da du forsvandt, advarede din mor mig og sagde, at hvis vi nogensinde fandt ud af, hvad der var sket med dig, ville det være værre end aldrig at få vished…”.

Den internationale bestseller forfatter, Karin Slaughter, indleder sin psykologiske thriller ”De smukkeste”, udgivet i 2016, med disse dramatiske og fængende ord. Bogen forløber sig på omtrent 450 sider, fordelt over 24 kapitler. 

Karin Slaughter har valgt at lege lidt med synsvinklerne og fortælleren i denne roman. Der er skiftende synsvinkel ud fra henholdsvis Claries, Lydias og deres fars synsvinkel, som er fortalt ud fra breve han har skrevet til sin forsvundne datter: ”Claire stirrede på ordende. Det passede ikke helt, for der var tale om så meget mere end porno. Der var tale om bortførelse, voldtægt og drab”, ”Lydia kæmpede for at suge luften ned i lungerne. Det var pis han oversprøjtede hende med”. Romanen er fortalt  med en 3. persons fortæller, når vi læser fra Claires og Lydias synsvinkel. Dog skifter fortælleren til en jeg-fortæller når vi læser fra farens synsvinkel: ”Det er din fødselsdag i dag. Den fjerde fødselsdag, der er gået uden dig”. Synsvinklen skifter mellem Claire, Lydia og deres Far for hvert kapitel i takt med at vi som læser bliver klogere og klogere, på hvad der er forgået med Paul og søsteren Julia.

Slaughter benytter sig meget af flashbacks gennem fortællingen. Her får læseren et indblik i Claires og Lydias fortid, hvordan de to kvinder har haft meget forskellige liv: ”Julia havde været forsvundet i over et halvt år på det tidspunkt. Det var for hårdt at være derhjemme. Når hendes forældre ikke råbte og skreg af hinanden, var de så fortvivlede, at det føltes, som om man trængte sig forstyrrende på i deres private tragedier. Claire havde trukket sig så langt ind i sig selv, at man kunne opholde sig i samme rum som hende i ti minutter, før man bemærkede hendes tilstedeværelse.”, ud fra de små flashbacks i bogen får læseren en forståelse for hvor hårdt det har taget på dem og deres familie, at deres søster, Julia, er forsvundet samtidig med hvordan det har dannet et grundlag for deres videre udvikling som personer.   

Identitet, sorg, vold, sandhed og familie er temaer som kommer meget til udtryk gennem Karin Slaughters psykologiske thriller. Bogen formår at fange læseren idet hun benytter sig af fortidshistorier samt skiftende fortæller, der hiver læseren med ind i fortællingen og skaber en følelse af sympati, had og uvished til de forskellige karakterer.  Bogen fortjener 5 ud af 5 stjerner, da jeg allerede blev fanget af bogen fra de første sider og handlingen bliver ved med at være spænende helt til det sidste.