Tunnelmanden
Forfatter: Dennis Jürgensen …
døden kommer denne vej …
Titel: Tunnelmanden Tunnelmanden
er opsat på at gøre dig
Forlag:
Tellerup lykkelig.
Udgivelses år: 2010 Han
fortæller dig at du skal slå igen.
Markere dig.
Rydde op.
Ellers gør
han det for dig.
Adelene bor alene med sin mor i et faldefærdigt hus, som er
opkaldt efter moderen; Villa Gina. Adelene omtaler selv sin mor som
”edderkoppen”, og hendes værelse som ”edderkoppens bo”. Adelenes mor ryger og
drikker i alle vågne timer og er begyndt at tage euforiserende stoffer, som
hendes elsker og pusher - Asgar - står for. I skolen er hun mobbeoffer for
Freja og hendes slæng, der elsker at hierarkisere klassen.
Dette ændres alt sammen en dag hun bliver forfulgt af tre
drenge ind i en afsides gammel bygge-tunnel
under motorvejen. Her Falder hun i et hul og kan ikke undgå at blive
konfronteret af drengene. Drengene vælger ikke at hjælpe hende op og griner på
vej ud af tunnelen. Da Adelene har opgivet håbet om at give op, visualiserer
hun pludselig en skikkelse i det fjerneste af tunnelen. Skikkelsen kommer
nærmere og de snakker sammen om, hvor uretfærdigt hendes liv er. Hun døber ham
tunnelmanden.
Tunnelmanden vil gerne hjælpe Adelene med de forhindringer
der er i hendes liv. Tunnelmandens definition på ”at hjælpe” er bare ikke den
samme som Adelenes, men indeholder derimod valget om døden og livet.
Tunnelmanden er en ”voksenbog” ifølge Jürgensen selv. Bogen
er en gyser og sætter ens morale og værdier på spil, i det man følger Adelene
og hendes beslutninger og luskede sind der er i spil når det gælder bekendes
liv eller død.
Bogen er delt op i to fortællersynsvinkler; tredje persons skjult
personbundet fortæller der ser Adelenes liv udefra men fortæller læseren hvad
hun tænker og så Adelenes egne tanker. Adelenes egne tanker kommer mindst én
gang i hvert kapitel og kan optræde både som små bemærkninger, til hvad der
sker, men også som mere dybdegående tanker og samtaler med sig selv. Disse er
markeret i kursiv.
Eks. s. 55 grunden til at hun løber fra de tre drenge der
forfulgte hende:
Tre drenge på hendes egen aldre poppede frem som
Mester-Jakel dukker bag den ene bil, hvor de selvfølgelig havde siddet på lur.
En mørkhåret fyr i army-jakke stod nu med et triumferende smil og vinkede med pungen,
mens hans to kammerater grinede højt. Adelene opdagede til sin ærgrelse ar den
ene dreng var ham hun jævnligt så i skolegården. Hem hun synes så sød ud.
… Så var han altså
ikke så sød alligevel … så meget for intuition…
,,Hov, hun har sgu bøffet pengene,” råbte den tredje dreng;
en fedladen gut med basunkinder og tydelige chokolade spor i mundvigen.
Dette giver læseren et bedre indblik i, hvordan Adelene egentlig
går og har det omkring de forskellige situationer, hun bliver udsat for.
Bogen er letlæselig, da sproget er meget ligetil og derved
nok beregnet til en den yngre målgruppe, selv om Jürgensen selv mener at det er
en ”voksenbog”.
Bogen er langt hen ad vejen, langtrukken inden den når til
selve konflikten, men så snart den er i gang er det speederen i bund. Jürgensen
er også kendt for sin humoristiske sans. Dog synes jeg ikke det kommer helt til
udtryk, da den ikke får mig op af min dobbelthage-position i sengen for at
skrige af grin. På den anden side vil jeg gerne give ham applause for hans
gyser-part. Det er medrivende og bogen er ikke til at lægge fra sig når den er
i sit es. Så snart myrepatterne er på vej frem er der ingen vej tilbage. Så
hvis man leder efter en medrivende, nervepirrende og letlæselig bog, ville
dette være et godt bud.
4/6
Ingen kommentarer:
Send en kommentar