Glæden ved musik

Glæden ved musik

Jeg smækker bildøren. I selve bilen er der stille, men i mit hoved er der larm. En masse larm. Som når man kommer hjem fra byen en fredag nat, og det bare hyler. Jeg fik tvunget mig selv til at tage op og træne, selvom det faktisk er det sidste jeg har lyst til. Jeg sidder med min sorte hoodie på, grå shorts og sko, klar til at træne så snart jeg kommer ind i centeret. Jeg tænder bilen, og det første jeg gør er at sætte min telefon til højtalerne i bilen. Jeg sætter noget på med en god rytme som er lige over mit eget energiniveau. Det presser mig til at komme i omdrejninger. Efter den, sætter jeg tempoet lidt op. Teksterne fra sangen får det til at sende kuldegysninger gennem mig. Larmen fra mit hoved forsvinder, og mit sind bliver klart igen. Jeg bliver klar. På det tidspunkt jeg kører ind på parkeringspladsen kan jeg ikke vente med at komme ind og starte med at træne. Mit hoved er helt fokuseret, samme med min krop.

Musik for mig er alt. Jeg er sikker på at mange flere mennesker har det på præcis samme måde. Den måde det kan påvirke os på, finder jeg utrolig fascinerende og spændende. Det er det der får mig i gang, det holder mig i gang, og det kan hjælpe mig med at køle ned. Uanset situationen. Det er så kraftfuldt et værktøj hvis man kan ”bruge det ordentligt” og med det mener jeg, at finde noget musik der betyder noget for en. Noget som kan sætte ens egne oplevelser eller holdninger i perspektiv. Der er mange muligheder. Det er så utrolig alsidigt, og stadig kan man være i stand til at sætte det i kasser. Jeg skelner tit selv mellem træningsmusik, hverdagsmusik og sørgeligt musik. Træningsmusik for mig er noget uden så meget snak, bare et højt beat der kan give mig energi. Den sørgelige musik er lidt det modsatte af min træningsmusik. Som når der er en kæmpe sky over hovedet, og jeg bare smider mig i sengen for det hele er noget lort. Ens forældre har været oppe og skændes, og man har skulle høre på det hele dagen, man har 3 opgaver for til ugen, ingen forstår en, og hunden har også lige skidt på gulvet. Det høje beat man hører når man træner, er bare ikke det der skal til. I hvert fald ikke for mig. At hører på en synge om en sørgelig ting de har oplevet, virker for mig. Følelsen af at nogle forstår en kan komme tilbage, og for mig sætter det min tankegang i gang. Jeg er stor fan af at tænke. Det er ligesom terapi, hvor jeg kan glemme alt omkring mig, og bare lade tankerne flyde.

Glæden ved golf

Af

Alexander Kirkeby Hein

Golf er en gentlemansport. Golf er anderledes fra andre sportsgrene da man ikke spiller mod de andre spillere eller i mod banen, men kun mod dig selv. For en ikke-goldspiller ser det ud som om at spillet er let, men der er mange ting du skal have styr på hvis du skal spille ordentlig golf. I golf er der rigtig mange regler du skal igennem for at få lov til at spille. For at spille skal du først igennem en teoriprøve og det der hedder en storbaneprøve, og når du så har bestået de to prøver kan du frit spille så meget du har lyst til, og så tit du har lyst til.
Teoriprøven er en meget udfordrende prøve da der som sagt er rigtig mange regler der skal være styr på. Ligesom til alle andre prøve tager den tid at læse op til da spørgsmålene kan handle om alt fra søer til hvilke køller/jern du må have i din bag. Når man starter til golf er det, at lære at føre scorekort nok det første der skal læres. Et slag bliver talt hver gang du rammer bolden eller når spilleren får en straf. Når du for eksempel får en straf kan det ødelægge din score på det hul du er i gang med. Hvis nu at hullet skal gås i 5 slag og du ligger i 3 og du rammer ned i en sø hvor bolden ikke kan spilles fra, så får du 2 strafslag. Dvs. at du nu ligger i 5 og kan derfor ikke få fuldt point for hullet.

Storbaneprøven er lidt nemmere end teoriprøven da den handler om hvor god du er til golf. Den går ud på at vise at du kan bruge teorien i praksis og spille golf på den måde at du ikke forsinker spillet for andre.
For nogle goldspillere er golf mere end bare et spil, det er en livstil og en passion. Der er noget helt særligt ved at gå på en golfbane på en sommerdag sammen med venner eller familie. Du går i shorts og T-shirt med kold vand i vandflasken og bare nyder livet. Du kan mærke vinden over dine arme i hvert sving du tager samt vinden i håret ude på den åbne bane. Alt er perfekt og intet kan gå galt, eller kan det? På en golfbane kan alt være helt perfekt, men hvis ikke selve golfspillet fungerer ordentligt så kan sol og summerdag være fuldstændig ligegyldigt. Så er det hele bare noget møj.
Når du så har gået 18 huller og kommer tilbage til klubhuset, helt øm i benene og har lyst til at smide alt dit golfudstyr i skraldespanden, føler du alligevel en glæde indeni da du har været ude og spille dit ynglings spil sammen med de mennesker du holder af. Det er den sande glæde ved golf.

I Danmark har vi mange store golfspillere men særligt én skiller sig ud, nemlig Thomas Bjørn. Thomas bjørn har i alt 15 European Tour sejrer med i rygsækken og derudover også nogle uden for Europa. Hvordan bliver man lige så god som Thomas til golf? Det er der kun en forklaring på –træning. Det sker kun hvis du træner hver dag og virkelig brænder for det.
Det er ikke så anderledes fra andre sportsgrene at træning, er svaret på at blive professionel.
Når du træner så meget kan det godt ske at du glemmer glæden ved golf i en periode fordi du træner så meget, men det gør ikke det helt store hvis bare at du finder glæden ved sporten igen.

Glæden ved søskende

Mit hoved var ved at eksplodere af bare nysgerrighed. Jeg blev ved med at tjekke min mobil, men han havde ikke svaret. Jeg ved ikke om mine andre syv søskende var fyldt op af tusinde ting, men det vil jeg bide mig selv i næsen på, at jeg var. Lærerens mund bevægede sig og det eneste jeg hørte var bla bla bla, for min koncentration var dykket ned i mobilen. Mine ben trippede hen ad gulvet, som en sprællende fisk uden for sit akvarium. Min mors mave var ligeså rund, som en bold og det var snart på tide at den blev piftet. Hun lå på hospitalet og tro mig når jeg siger at 12-årige mig, var blevet til spørgejørgen. Mine sanser fortalte mig at min lillebitte bror, snart ankom til vores verden. Jeg har allerede 7 søskende, kunne det blive bedre? Vi lever i en verden, hvor det tydeligvis er unaturligt at have en ligeså stor søskendeflok som jeg. Det gennemsnitlige for en familie er 1-2 børn, plus forældre. Her er jeg med syv kødelige, snart otte. Min mobil brummede og jeg løb ud ad klasseværelsets dør, imens jeg råbte, ”jeg har fået en lillebror!” Mobilen kimede spændt og endelig fik jeg fat i min far. Hvordan kan sådan et lille væsen, give sådan et brag af glæde? På den ene side, er det jo bare et hjælpeløst spædbarn men på den anden side, er det noget af det mest vidunderlige. Søskende, ja tyk du lidt på den. Alle ved jo, at de i princippet er nogen der bare er der, for at gøre dit liv surt. De laver ikke andet end at få dig til at rive de grå hår af dig selv. De ’låner’ dit tøj, pointerer alle dine fejl, slås, offentliggør hæslige billeder af dig, ja du har kernen af sagen. Men på en eller anden måde, kan du ikke slippe af med deres konstante tilstedeværelse. Hele huset er proppet med dem. På et tidspunkt vender bøtten pludselig og søskendekærligheden falder dumpende ned i hovedet på dig. De har så meget positiv energi, elsker hyggesamtaler, giver dig massere tips og tricks med i rygsækken og de har altid brug for en. Jeg kan ikke helt finde forklaringen på, hvorfor søskende er en blanding af alting, men du vil på en eller anden måde altid elske dem. Det er sært. Man klager altid over dem, selvom man i virkeligheden godt ved, at man ikke kan leve uden dem, for det er deres mission, at gøre en glad, når man har det skidt. Eller er det sådan?  Tvillingebrødrene i "Under Sandet" er i hvert faldt et levende bevis på at de ikke kunne leve uden hinanden og deres loyalitet var ubrydelig. Prøv du bare selv.

 Tanken om familie smelter mit hjerte. Man kan vidst sige at den ensomme ulv, troligt nok ikke er mig. Jeg mener, under alle omstændigheder er mutters alene ikke noget jeg har smagt på. Det smager formodentlig af en kop hønseangst og en knivspids tomhed og det vil jeg ikke nærme mig. Jeg foretrækker and. En dag da jeg kom hjem fra skole og gik ind af døren, blæste mit ansigt væk. Det var en brise og endda en god en af slagsen. Den usynlige kageånd tog fat i min næse og hævede mig over gulvet. Inde i mors mest brugte rum, stod der en kage midt på bordet. Omkring bordet sad alle otte og mor og far. Det kan man vidst kalde ren hygge. Hvis der var en pris for, hvem der var bedst til at hygge, så var det uden tvivl danskerne. Men hygge, hvad er det? Det er nemlig ikke et ord, man bare lige oversætter til et andet sprog. Ingen forstår det som os, men alle kan vel finde ud af det, ikke? Det er ikke ligeså svært, som det lyder. Det eneste du skal bruge er nogle at snakke med, en delikat steg eller andet man kan sidde omkring og et lille drys kærlighed og gode ord. Hygge er mange ting. Hygge er når man går en lang tur og ikke aner hvor man går hen, indtil man finder ud af, at man ikke længere ved hvor man er henne. Hygge er at snuppe en kop varm kakao og smide nogle ævleskiver i ovnen til sine små søskende. Hygge er at holde jul med sine nærmeste. Men en ting er stensikkert, Pusle fra ”Far til fire” hygger allerbedst i sin seng, omgivet af sine søskende med en aftenbajer i den ene hånd og en cigaret mellem fingrene i den anden hånd. For min egen del er den bedste glæde og hygge sammen med mine søskende og give dem min tid. Der findes utallige former for glæde og derfor er jeg nysgerrig over, om jeg har glemt noget? Hvad er din definition på glæden? Og hvordan udtrykker du den? Det er min store spekulation.

Glæden ved kaffe

De fleste voksne elsker kaffe. De fleste børn hader kaffe. For mange mennesker kræver det tilvænning. For mit vedkommende var det i hvert fald omvendt. Jeg voksede op med det. Som barn nægtede mine forældre at give mig det, men alligevel kunne jeg ikke lade værre. For mig var det spændende. En slags drengestreg, kunne man kalde det. Kaffe var som det lækre røde æble på kundskabens træ. Mine drengestreger udviklede sig som en nydelse til drikken. De ristede bønners behagelige duft fra nylavet kaffe, erstattede det tidligere adrenalinkick. Oplevelsen blev som et rus, hvor man mærkede den stimulerende tilfredsstillelse i hjernen, men samtidig den øgede fokusering og uro i kroppen, som skabte glæde og energi. En kop blev til en anden, og pludselig blev kaffen ens daglige fix.

Måske var det præcis, hvad mine forældre ikke ønskede – en urolig dreng med et afhængighedsproblem.  

Oftest forbindes kaffedrikning som noget utrolig modent og bliver oftest betegnet som en voksendrik. Den sorte drik havde dog ikke den virkning på mig – tværtimod. En dreng med krudt i røven, var hvad jeg blev til. Jeg fløj rundt, mine øjne kørte i pendulfart og jeg havde aldrig to ben i jorden. Måske er det hvad der gjorde mig til en eliteløber?

Oftest er det forbudte det attraktive. Længslen af at søge grænser er en stor del af menneskets lyster. I biblen søger Adam og Eva deres grænser ved at spise den forbudte frugt. Generelt for de forbudte ting er, at de skaber konsekvenser, som oftest ender ud i et afhængighedsproblem. Adam og Eva blev udvist for paradis. For stofmisbrugere skaber det et sundhedsproblem, samt afhængighedsproblem. For mig skabte min forbudte lyst til kaffe en afhængighed. I visse religiøse overbevisninger afgør fristelsen og afhængigheden af rusmidler og vanedannede produkter om hvorvidt man er et godt menneske. Det undrer mig derfor om min kaffedrikning, udgør en trussel for guds syn på mig. Kan min afhængighed for noget så harmløst som kaffe, udgøre en reel betydning for om jeg er et dårligt menneske? Forhåbentlig ikke.

Trods biblens tro og andres påstande om sundhedsskadelige faktorer, vil jeg stadig drikke kaffe, af den simple grund jeg elsker det. Jeg elsker kaffe på alle måder. Nogle gange sort som blæk. Andre gange cremet som en sovs. Sjældnere gange sød som en slik.

Kaffe har oftest en plads i ens identitet. Ens kaffe valg er med til at udgøre den personlighed man har. Vi drikker oftest den kaffe, som vi tror, at vores omgivelser forventer vi drikker. Kaffen kan altså sidestilles med betydningen af ens tøjvalg. Folk vælger deres kaffevalg på lige fod med mode og rygning. En gang i mellem tager jeg mig selv i direkte at stirre på folk inden på cafeer. Mest for at observere, hvilken underlig kaffetrend der er kørende for tiden. Mænd drikker tit et stærkt dobbelt espresso shot, mens piger får deres blid og tynd fyldt til randen med alt mulig sukkersødt dingel dangel. Det sjove ved at observere menneskerne er, at man tit tager jeg folk på fersk gerning i at rynke på næsen, i den selv samme bevægelse, som når ens forældre tvinger en til at spise deres ulækre mad. Det sætter et smil på læben, og jeg griner inden i mig selv. Men samtidig med jeg finder det komisk, er der en irritabel tankegang, der bider sig fast i hjernen på mig. Hvad er behovet for at lære at drikke det? Jeg spekulerer over hvad det er der får dem til det. Mange har den romantiserende forestilling, at kaffe er et middel mod voksenlivet. Det er det ikke! Som Georg Brandes sagde, er det vigtigt at sætte problemer under debat. Problemet ligger ikke i, at man ikke bryder sig om kaffe. Problemet er identitetskrisen som ligger bag folks behov for kaffe. Det bryder jeg mig ikke om. Kaffe er for mig en kærlighed til en af livets goder, og skal altså ikke drikkes efter andres forventninger. Hvorfor føler folk det er en nødvendighed at ”lære” at drikke kaffe. Dog skal det ikke forstås jeg går rundt og leger kaffepolitimand, fordi for mig skal kaffe drikkes af kærlighed til bønnen. Det er glæden ved kaffen. 

Glæden ved at Fremmede Betaler for Mine Sko

Har du nogensinde ejet noget, som andre ønskede, at de ejede, men ikke havde muligheden for det? I en verden hvor der er så meget had og splittelse mellem mennesket, alt efter hvor man kommer fra og hvordan man ser ud, har jeg heldigvis været så privilegeret at se den ene faktor fra. I et velfungerende samfund hvor fattigdom og korruption ikke hersker landet, må der naturligvis være nogle andre problemer? Ja netop her indtræder ungdommens naivitet, konflikter og debat omkring materialisme og mærkevarer, hvor alt navigerer rundt omkring manipulation og udbud og efterspørgsel.

At noget der egentlig er beregnet til at individet behageligt kan gå i, har det været mig en gåde, at nogle sko koster 4000kr., mens andre sko koster 400kr. Skørt ikke? De har jo det samme formål. Men hvorfor er det så, at en sko kan behage og koste 10 gange mere end en anden sko? Tilbage i juni 2015, da det først blev annonceret af Adidas, at den første sko fra Kanye Wests kollektion, skulle droppe[1], ringede det ikke en klokke. Nogle få måneder senere da den 3. variant af skoen droppede, nemlig Yeezy 350 Boost Moonrock, stod jeg pludselig med to par, som jeg havde coppet[2] til retail[3]. Dilemmaet var vel, at hvad en person skulle bruge to par af de samme sko til. Altså så kompetent jeg nu var (er), havde jeg da selvfølgelig tænkt over dette. Det tog ikke særlig lang tid, at realisere at man hurtigt kunne tjene på skoene. Når et barn ser noget, det gerne vil have, bliver mor hurtigt plaget indtil barnet tilfredsstilles, og de såkaldte sneakerheads[4] i sneaker verden tænker ikke meget anderledes end et fem årigt barn, der bare skal have fat i det nyeste legetøj.

Men i og med at have en glæde kræver det også, at man har det, hvad end det er. Og for at få fat i det kræver det højst sandsynligt, at man har nogle penge, da det er minimalt, hvad man kan få gratis i verden i dag. Det var derfor at jeg som 17 årig, havde søgt et job i det lokale supermarked som alle andre teenagere, da lønnen nok skulle komme i brug på et eller andet tidspunkt. Alligevel får et fritidsjob en til at overveje, hvor hårdt det er at tjene penge. Og ja det var røvsygt at arbejde med en usympatisk chef, en gang om ugen og hver anden weekend lørdag og søndag fra klokken syv om morgenen. Følelsen af en eventuel opsigelse kunne jeg bare drømme om. Men synet af ens konto der steg og steg var behageligt. Men der stod jeg altså med to par Moonrocks, selvom det stod klart at hver køber kun måtte få et par. Men med de korrekte informationer og lidt viden om computer manipulering havde jeg altså to par. Jeg havde dog ikke på noget tidspunkt tvivlet, hvad jeg skulle med dem. Lidt over 8k stod jeg nu med. Det var nemme penge. Jeg havde tjent tre måneders løn på to uger. Man hører ofte, at manipulation er noget farligt, og noget man skal undgå. Det er dog helt korrekt, men på samme tid forkert. For dem der siger det, det er dem, som er blevet manipuleret, og dem som manipulerer. Jeg husker den ene dag, jeg havde dem på, bare fordi jeg kunne flashe[5] dem. Folk kiggede af misundelse. Alligevel solgte jeg dem som ds[6] til en fra Hellerup, der kom gående i sin fars Rolex ur, og ikke vidste bedre. Lidt vand og sæbe klarede jobbet. Dertil fik det mig til at tænke, om jeg kunne være bekendt, lidt ligesom ”når soldaterne tisser på fjenden” - Mikkel Brixvold, Tis og Kugler. Det var nærmest som den første gang, jeg fik min løn. Følelsen af noget man havde arbejdet hårdt for, udover jeg havde tjent tre gange så meget på en brøkdel af tiden. Sådan fortsatte det, ikke bare med sko, men også med tøj, hatte osv. Senere på året, ved en forestilling der viste ”Under Sandet,” modtog jeg et opkald. Af respekt for de andre seere svarede jeg ikke, hvilket var naivt, da jeg helt præcist vidste, hvem der ringede, og hvad det gik ud på. En time senere efter syv forsøg på at ringe tilbage, var det nærmest, som det jeg havde bygget op var gået tabt. Jeg fik en dårlig smag i munden, nærmest som når man drikker øl, og den bitre essens af humle dikterer i ens mund.

Trods alt sidder jeg nu med et par Yeezy Boost 350 V2 Beluga, som er den nyeste variant af Yeezy skoen. Som Georg Brandes engang sagde, at man skulle sætte problemer under debat, sagde Sean at man i stedet skulle manipulere de naives problemer. Af den grund takkede de mig efter købet, men er det mig, som burde takke dem for mine nye sko?

---

[1] Komme på salgsmarkedet

[2] Betegnelse for at købe noget.

[3] Butikspris.

[4] Person der interesserer sig for sko.

[5] Vise

[6] Forkortelse for deadstock, som betyder at skoene ikke længere sælges i butikkerne/og ikke har været brugt og OG (original) box medfølger.