Glæden ved min hest

Glæden ved min hest

Jeg tror ikke jeg er helt galt på den, hvis jeg siger at de fleste piger har eller har haft en svaghed for heste. Eller det har jeg i hvert fald, og sådan har det været siden jeg var helt lille. Jeg er vokset op i et ridemiljø fyldt med heste. Både store og små, tykke og tynde osv. Jeg fik min første hest i 2003.  En lille shetlænder pony, med en mave på størrelse med en øl tønde. Fra dette øjeblik tror jeg, at jeg var den gladeste pige i hele verden. Aldrig havde nogen set så meget julelys i mine øjne. Ingen havde troet, at dette dyr skulle give mig en så stor følelse af glæde. Min interesse har nok smittet af fra mine forældre, da de begge to har haft heste i mange år. Så man kan godt sige, at ridningen har været en del af mig næsten hele livet og den har været med til at gøre mig til den person jeg er i dag.

Hvad er frihed egentlig? Og hvornår føler du dig egentlig fri? Hvis nogen bedte mig om at beskrive ordet frihed, så ville min første tanke være en ridetur. Frihed ifølge mig, er at ride ud i den frie natur, høre vinden suse forbi mine ører og fuglene der pipper, bedre tror jeg ikke det kan beskrives. At ride langt ind igennem skoven mellem blade og grene, eller at galopere langs vandet, hvor bølgerne bruser stille ind på land, det giver mig en følelse af, at jeg er fri og levende. Mens jeg rider langs vandet, kan se solen genspejle sig ned i vandet og vinden som drager forbi mig som et let dis. På en kold vinterdag kan det være svært at komme ud af døren. Men jeg skal altid huske på, at det er mig som har valgt hesten, og ikke den som har valgt mig. Men ligeså snart jeg sidder på hesten, og kan se de sneklædte marker, med fodspor at forskellige dyr, så bliver jeg helt varm indeni, selvom graderne er under frysepunktet.  Når jeg trækker vejret, kan jeg se min ånde, som en lille tågesky, der forsvinder i det fjerne. Frosten napper lidt i kinderne og de bliver ligeså røde, som det forgiftet æble i eventyret Snehvide. Et enkelt lille kuldegys pibler ned igennem nakken på mig, dette gør at jeg får luftet ud for alle mine dårlige tanker og den nye luft giver en form af friskhed. At blive frisket op, er en af de ting jeg sætter stor pris på. Efter at have siddet inde på værelset og knoklet i flere timer med stakkevis af afleveringer, hvor man ikke kan tænke klart mere, så hjælper en tur ud i den friske luft altid. Det er først når jeg sidder på ryggen af min hest,  i den sorte sadel som er ligeså blød, som sofaen hjemme i stuen, at falder jeg helt til ro. Den friske luft gør, at jeg igen kan tænke klart. Jeg lægger mine schenkler til hesten, for at give den tegn om, at den skal gå fremad. En ubeskrivelig følelse af, at ride i fuld galop hen over markerne, hvor kornstrående suser i samme retning som jeg rider, tiden står næsten stille, hestens skridt bliver kortere, for hvert skridt . Jeg føler mig i et med min hest. Glæden af at være tryg og fri. Det handler om, at kunne ride væk fra alle ens dårlige tanker, væk fra alle de uforståelige lektier og lange skoledage. Vi går alle sammen igennem nogle vanskelige perioder i livet, det kan være sygdom i familien, kærestesorger eller noget helt tredje. Men i disse tilfælde, er det godt at have et sted, hvor man kan gå hen og finde glæde. Når jeg træder ind i stalden, falder jeg helt til ro. Bare det at være sammen med min hest giver mig en følelse af, at jeg har meget mere overskud. Overskud til at udføre resten af dagens gerninger. Tanken om at skulle hjem og lave resten af afleveringerne, som ligger på bordet er ikke længere så uoverskuelig. Mine tanker går tit på, om jeg overhovedet ville kunne klare mig uden min hest. Jeg fornemmer at jeg fundet min måde, at håndtere dagens stress på. Mine veninder spørg mig ofte, hvordan jeg både kan have energi og overskud til at have hest, lave lektier og hvad man ellers skal lave, som ung nu til dags. Til det svarer jeg, ”at komme ud i den friske luft og være sammen med en man holder af, giver mig en helt ny energi, en energi til at tænke friske tanker”.

Jeg elsker både at arbejde med min hest nede fra jorden af, men selvfølgelig også at ride på den. Det er utrolig fantastisk, at se hesten bevæge sig. At se så tungt et dyr, bevæge sig så let hen af jorden som en fjer. Men ligeså fantastisk er det også, at sidde oven på den. Her kan man virkelig mærke, hvor stort et dyr man har under sig. Man kan mærke dens muskler arbejde på højtryk, som et damptog. Det jeg virkelig elsker hesten for, er at den ikke dømmer en overhovedet. Hverken udseendet eller en kropsfacon spiller nogen rolle. Hesten accepterer en som den man er, præcis ligesom ens familie gør.  Den fortæller mig ikke hvad jeg skal gøre, eller hvad jeg ikke skal gøre, den lytter kun. Jeg ville virkelig ikke kunne se mig selv leve uden min hest. Min hest er en del af mig, en uundværlig del, som jeg ville bytte for noget som helst andet. Det kan godt være at man siger, at hunden er menneskets bedste ven, men i mit tilfælde må det siges at være hesten,  som er min bedste ven.