Mit hoved var ved at eksplodere af
bare nysgerrighed. Jeg blev ved med at tjekke min mobil, men han havde ikke
svaret. Jeg ved ikke om mine andre syv søskende var fyldt op af tusinde ting,
men det vil jeg bide mig selv i næsen på, at jeg var. Lærerens mund bevægede
sig og det eneste jeg hørte var bla bla bla, for min koncentration var dykket
ned i mobilen. Mine ben trippede hen ad gulvet, som en sprællende fisk uden for
sit akvarium. Min mors mave var ligeså rund, som en bold og det var snart på
tide at den blev piftet. Hun lå på hospitalet og tro mig når jeg siger at
12-årige mig, var blevet til spørgejørgen. Mine sanser fortalte mig at min
lillebitte bror, snart ankom til vores verden. Jeg har allerede 7 søskende,
kunne det blive bedre? Vi lever i en verden, hvor det tydeligvis er unaturligt
at have en ligeså stor søskendeflok som jeg. Det gennemsnitlige for en familie
er 1-2 børn, plus forældre. Her er jeg med syv kødelige, snart otte. Min mobil
brummede og jeg løb ud ad klasseværelsets dør, imens jeg råbte, ”jeg har fået
en lillebror!” Mobilen kimede spændt og endelig fik jeg fat i min far. Hvordan
kan sådan et lille væsen, give sådan et brag af glæde? På den ene side, er det
jo bare et hjælpeløst spædbarn men på den anden side, er det noget af det mest
vidunderlige. Søskende, ja tyk du lidt på den. Alle ved jo, at de i princippet
er nogen der bare er der, for at gøre dit liv surt. De laver ikke andet end at
få dig til at rive de grå hår af dig selv. De ’låner’ dit tøj, pointerer alle
dine fejl, slås, offentliggør hæslige billeder af dig, ja du har kernen af
sagen. Men på en eller anden måde, kan du ikke slippe af med deres konstante
tilstedeværelse. Hele huset er proppet med dem. På et tidspunkt vender bøtten
pludselig og søskendekærligheden falder dumpende ned i hovedet på dig. De har
så meget positiv energi, elsker hyggesamtaler, giver dig massere tips og tricks
med i rygsækken og de har altid brug for en. Jeg kan ikke helt finde
forklaringen på, hvorfor søskende er en blanding af alting, men du vil på en
eller anden måde altid elske dem. Det er sært. Man klager altid over dem,
selvom man i virkeligheden godt ved, at man ikke kan leve uden dem, for det er
deres mission, at gøre en glad, når man har det skidt. Eller er det sådan? Tvillingebrødrene i "Under Sandet"
er i hvert faldt et levende bevis på at de ikke kunne leve uden hinanden og
deres loyalitet var ubrydelig. Prøv du bare selv.
Tanken om familie smelter mit
hjerte. Man kan vidst sige at den ensomme ulv, troligt nok ikke er mig. Jeg
mener, under alle omstændigheder er mutters alene ikke noget jeg har smagt på.
Det smager formodentlig af en kop hønseangst og en knivspids tomhed og det vil
jeg ikke nærme mig. Jeg foretrækker and. En dag da jeg kom hjem fra skole og
gik ind af døren, blæste mit ansigt væk. Det var en brise og endda en god en af
slagsen. Den usynlige kageånd tog fat i min næse og hævede mig over gulvet.
Inde i mors mest brugte rum, stod der en kage midt på bordet. Omkring bordet
sad alle otte og mor og far. Det kan man vidst kalde ren hygge. Hvis der var en
pris for, hvem der var bedst til at hygge, så var det uden tvivl danskerne. Men
hygge, hvad er det? Det er nemlig ikke et ord, man bare lige oversætter til et
andet sprog. Ingen forstår det som os, men alle kan vel finde ud af det, ikke?
Det er ikke ligeså svært, som det lyder. Det eneste du skal bruge er nogle at
snakke med, en delikat steg eller andet man kan sidde omkring og et lille drys
kærlighed og gode ord. Hygge er mange ting. Hygge er når man går en lang tur og
ikke aner hvor man går hen, indtil man finder ud af, at man ikke længere ved
hvor man er henne. Hygge er at snuppe en kop varm kakao og smide nogle
ævleskiver i ovnen til sine små søskende. Hygge er at holde jul med sine
nærmeste. Men en ting er stensikkert, Pusle fra ”Far til fire” hygger
allerbedst i sin seng, omgivet af sine søskende med en aftenbajer i den ene
hånd og en cigaret mellem fingrene i den anden hånd. For min egen del er den
bedste glæde og hygge sammen med mine søskende og give dem min tid. Der findes
utallige former for glæde og derfor er jeg nysgerrig over, om jeg har glemt
noget? Hvad er din definition på glæden? Og hvordan udtrykker du den? Det er
min store spekulation.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar