Har du nogensinde ejet noget, som andre ønskede, at de ejede, men ikke
havde muligheden for det? I en verden hvor der er så meget had og splittelse
mellem mennesket, alt efter hvor man kommer fra og hvordan man ser ud, har jeg heldigvis
været så privilegeret at se den ene faktor fra. I et velfungerende samfund hvor
fattigdom og korruption ikke hersker landet, må der naturligvis være nogle
andre problemer? Ja netop her indtræder ungdommens naivitet, konflikter og
debat omkring materialisme og mærkevarer, hvor alt navigerer rundt omkring manipulation
og udbud og efterspørgsel.
At noget der egentlig er beregnet til at individet behageligt kan gå i, har
det været mig en gåde, at nogle sko koster 4000kr., mens andre sko koster 400kr.
Skørt ikke? De har jo det samme formål. Men hvorfor er det så, at en sko kan
behage og koste 10 gange mere end en anden sko? Tilbage i juni 2015, da det
først blev annonceret af Adidas, at den første sko fra Kanye Wests kollektion,
skulle droppe[1],
ringede det ikke en klokke. Nogle få måneder senere da den 3. variant af skoen
droppede, nemlig Yeezy 350 Boost Moonrock, stod jeg pludselig med to par, som
jeg havde coppet[2]
til retail[3].
Dilemmaet var vel, at hvad en person skulle bruge to par af de samme sko til. Altså
så kompetent jeg nu var (er), havde jeg da selvfølgelig tænkt over dette. Det
tog ikke særlig lang tid, at realisere at man hurtigt kunne tjene på skoene. Når
et barn ser noget, det gerne vil have, bliver mor hurtigt plaget indtil barnet tilfredsstilles,
og de såkaldte sneakerheads[4]
i sneaker verden tænker ikke meget anderledes end et fem årigt barn, der bare
skal have fat i det nyeste legetøj.
Men i og med at have en glæde kræver det også, at man har det, hvad end det
er. Og for at få fat i det kræver det højst sandsynligt, at man har nogle
penge, da det er minimalt, hvad man kan få gratis i verden i dag. Det var
derfor at jeg som 17 årig, havde søgt et job i det lokale supermarked som alle
andre teenagere, da lønnen nok skulle komme i brug på et eller andet tidspunkt.
Alligevel får et fritidsjob en til at overveje, hvor hårdt det er at tjene penge.
Og ja det var røvsygt at arbejde med en usympatisk chef, en gang om ugen og
hver anden weekend lørdag og søndag fra klokken syv om morgenen. Følelsen af en
eventuel opsigelse kunne jeg bare drømme om. Men synet af ens konto der steg og
steg var behageligt. Men der stod jeg altså med to par Moonrocks, selvom det
stod klart at hver køber kun måtte få et par. Men med de korrekte informationer
og lidt viden om computer manipulering havde jeg altså to par. Jeg havde dog
ikke på noget tidspunkt tvivlet, hvad jeg skulle med dem. Lidt over 8k stod jeg
nu med. Det var nemme penge. Jeg havde tjent tre måneders løn på to uger. Man
hører ofte, at manipulation er noget farligt, og noget man skal undgå. Det er
dog helt korrekt, men på samme tid forkert. For dem der siger det, det er dem,
som er blevet manipuleret, og dem som manipulerer. Jeg husker den ene dag, jeg
havde dem på, bare fordi jeg kunne flashe[5]
dem. Folk kiggede af misundelse. Alligevel solgte jeg dem som ds[6]
til en fra Hellerup, der kom gående i sin fars Rolex ur, og ikke vidste bedre. Lidt
vand og sæbe klarede jobbet. Dertil fik det mig til at tænke, om jeg kunne være
bekendt, lidt ligesom ”når soldaterne tisser på fjenden” - Mikkel Brixvold, Tis
og Kugler. Det var nærmest som den første gang, jeg fik min løn. Følelsen af
noget man havde arbejdet hårdt for, udover jeg havde tjent tre gange så meget
på en brøkdel af tiden. Sådan fortsatte det, ikke bare med sko, men også med
tøj, hatte osv. Senere på året, ved en forestilling der viste ”Under Sandet,”
modtog jeg et opkald. Af respekt for de andre seere svarede jeg ikke, hvilket
var naivt, da jeg helt præcist vidste, hvem der ringede, og hvad det gik ud på.
En time senere efter syv forsøg på at ringe tilbage, var det nærmest, som det
jeg havde bygget op var gået tabt. Jeg fik en dårlig smag i munden, nærmest som
når man drikker øl, og den bitre essens af humle dikterer i ens mund.
Trods alt sidder jeg nu med et par Yeezy Boost 350 V2 Beluga, som er den
nyeste variant af Yeezy skoen. Som Georg Brandes engang sagde, at man skulle
sætte problemer under debat, sagde Sean at man i stedet skulle
manipulere de naives problemer. Af den grund takkede de mig efter købet, men er
det mig, som burde takke dem for mine nye sko?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar