Glæden ved musik

Glæden ved musik

Jeg smækker bildøren. I selve bilen er der stille, men i mit hoved er der larm. En masse larm. Som når man kommer hjem fra byen en fredag nat, og det bare hyler. Jeg fik tvunget mig selv til at tage op og træne, selvom det faktisk er det sidste jeg har lyst til. Jeg sidder med min sorte hoodie på, grå shorts og sko, klar til at træne så snart jeg kommer ind i centeret. Jeg tænder bilen, og det første jeg gør er at sætte min telefon til højtalerne i bilen. Jeg sætter noget på med en god rytme som er lige over mit eget energiniveau. Det presser mig til at komme i omdrejninger. Efter den, sætter jeg tempoet lidt op. Teksterne fra sangen får det til at sende kuldegysninger gennem mig. Larmen fra mit hoved forsvinder, og mit sind bliver klart igen. Jeg bliver klar. På det tidspunkt jeg kører ind på parkeringspladsen kan jeg ikke vente med at komme ind og starte med at træne. Mit hoved er helt fokuseret, samme med min krop.

Musik for mig er alt. Jeg er sikker på at mange flere mennesker har det på præcis samme måde. Den måde det kan påvirke os på, finder jeg utrolig fascinerende og spændende. Det er det der får mig i gang, det holder mig i gang, og det kan hjælpe mig med at køle ned. Uanset situationen. Det er så kraftfuldt et værktøj hvis man kan ”bruge det ordentligt” og med det mener jeg, at finde noget musik der betyder noget for en. Noget som kan sætte ens egne oplevelser eller holdninger i perspektiv. Der er mange muligheder. Det er så utrolig alsidigt, og stadig kan man være i stand til at sætte det i kasser. Jeg skelner tit selv mellem træningsmusik, hverdagsmusik og sørgeligt musik. Træningsmusik for mig er noget uden så meget snak, bare et højt beat der kan give mig energi. Den sørgelige musik er lidt det modsatte af min træningsmusik. Som når der er en kæmpe sky over hovedet, og jeg bare smider mig i sengen for det hele er noget lort. Ens forældre har været oppe og skændes, og man har skulle høre på det hele dagen, man har 3 opgaver for til ugen, ingen forstår en, og hunden har også lige skidt på gulvet. Det høje beat man hører når man træner, er bare ikke det der skal til. I hvert fald ikke for mig. At hører på en synge om en sørgelig ting de har oplevet, virker for mig. Følelsen af at nogle forstår en kan komme tilbage, og for mig sætter det min tankegang i gang. Jeg er stor fan af at tænke. Det er ligesom terapi, hvor jeg kan glemme alt omkring mig, og bare lade tankerne flyde.