Georg Brandes havde et motto, om at man i litteratur
skal sætte problemer under debat. Når man gør dette, er det oplagt at snakke om
noget aktuelt, noget som folk kan relatere til. Noget de fleste unge kan
relater til er lønforskellen fra når man er under til når man er over 18 år
gammel.
Ungdomsjob og studiejob er meget normalt her i Danmark. Mange virksomheder udnytter, at mindstelønnen er lavere for ungarbejdere. Dette resulterer i at ansættelseskontrakterne typisk vil udløbe så snart, medarbejderen fylder 18 år. Et andet problem er, at er du 17 år gammel, kan det være rigtig svært at finde et job, især hvis der er mindre end et halvt år til du fylder 18. Det kan simpelthen ikke betale sig for virksomheder at ansætte en, de ikke kan have ansat i mere end et halvt år. Man kan se dette fra både virksomhedernes og de jobsøgendes synsvinkel. Virksomhederne udnytter jo blot det danske system, så det giver bedst mening for dem økonomisk. Hvis man derimod ser det fra de jobsøgende 17åriges side, er det et stort problem. Man kan søge en ungarbejder stilling velvidende, at man højst sandsynligt vil få afslag, eller man kan skrive en ansøgning til et 18+ job, hvor man risikerer at få afslag, fordi man er for ung. Virksomhederne udnytter altså ungarbejderne. Ansættelser sker ikke på baggrund af ansøgerens kompetencer, men på baggrund af alder.
To for én
Hvorfor skal ungarbejdere have en lavere løn i det hele taget? Ja, når unge fylder 18, kan de flytte hjemmefra, men ikke alle gør dette. Man har som udeboende brug for en større indtægt, end en hjemmeboende har, men er forskellen på arbejdskompetencerne hos en 17- og en 18-årig virkelig så stor, at mindstelønnen skal fordobles, så snart man fylder 18? Der kan umuligt være så stor forskel på en 17- og en 18-årigs arbejdskompetencer. Man kan godt forstå, at virksomhederne hellere vil ansætte ungarbejdere, de kan jo få to for ens pris.
Er der fair?
Det er op til hver enkelt at bedømme om det er fair, at et par måneder kan gøre en sådan stor forskel. Bør det danske system ændres? Skal unge have mere i løn? Skal mindstelønnen ændres til først at stige når man flytter hjemmefra og har brug for den større indtægt? Måske er det meget fair så er der mere at glæde sig til før man fylder 18. Måske er det unfair, fordi de 17-årige ikke har mulighed for at komme i job.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar