Fremtiden /vs/ fælleskabet
Denne
begivenhed startede et nyt kapitel i mit liv. For første gang i mit liv,
begyndte jeg at blive nervøs for hvad der skulle ske for mig i fremtiden. Jeg
vidste at min fremtid afhang, af hvordan jeg skulle klare mig gennem de næste
tre år. Denne begivenhed fortæller om min start gymnasiet, samt hvilke tanker
der gik gennem hovedet på mig den første dag. Det var virkelig underligt og en
smule ubehageligt, men samtidigt var det også spændende at træde ind gennem hoveddøren
til et nyt kapitel. Sveden begyndte stille og rolig at trænge på, og personligt
synes jeg det var lidt akavet at stå der midt i ingenting i cafeteriet helt
alene, så jeg skyndte mig at finde nogle jeg kendte, der skulle starte i
klassen. På første dagen startede vi allerede lynhurtigt med at få tildelt
kæmpe stak bøger, og derudover havde vi en mild undervisningsdag. Personligt havde
jeg den opfattelse i starten, at gymnasietiden skulle tages seriøst, for at
sikre sig den bedst mulige fremtid, og at det var tre år der skulle overstås.
For mig var det hårdt at starte i gymnasiet, selvom jeg personligt synes
undervisningen var relativ let, det var bare hårdt, fordi man får de her
forskellige indtryk. De her indtryk gjorde også at jeg hver eneste dag havde
hovedpine og jeg derfor tog direkte hjem og sov efter skole. De første fire
måneder var der ikke en gang, jeg ikke fik lavet lektier. Jeg fandt hurtigt ud
af at sådan ville jeg ikke kunne magte at gøre hele gymnasietiden. Jeg begyndte
derfor at reflektere over hvad der var vigtigt for mig. Var det at skabe rammer
for en god fremtid, eller nyde fællesskabet med ens venner i gymnasiet? Selvfølgelig
er det vigtigt at gennemføre gymnasiet på en fornuftig måde, men det er mindst
lige så fedt at nyde tiden, med de nye ansigter man lære og kende. For mig
giver det personligt mere mening at prioritere fællesskabet over uddannelsen. Ens
fede oplevelser er der ingen der kan tage fra en, men derimod kan man aldrig
vide om ens uddannelse bærer frugt i fremtiden. Du kan aldrig vide dig sikker,
på hvordan ens fremtid forløber og derfor skal man nyde den herlige tid man nu
har. Når jeg kigger tilbage, vil jeg gerne indrømme at jeg tog fejl i starten,
angående mine prioriteringer dengang. Dette skal helst ikke opfattes som at jeg
synes man skal tage skolen useriøst, fordi så giver det selvfølgelig ingen
mening, at man har valgt sådan en uddannelse. Det jeg mener er bare at mens man
er her kan man lige så godt komme gennem gymnasiet på en sjov måde. Det vil
sige at min mening er, at dette kapitel i ens liv, skal være en tid man kan
kigge tilbage på og smile af, i stedet for en periode i ens liv, der bare skal
overstås.
- - Thor Skifte 2u
Mon ikke der er mange, der kan nikke genkendende til dine overvejelser? Jeg håber, du lykkes med at finde en god kombination af "business & pleasure" ;-)
SvarSlet