Utroskab

Utroskab er blevet end del af den morderne hverdag. Man kan ligefrem gå hen og tro at danskerne tager utroskab med et mindre gran salt end man måske burde. Det er lige før at man kan sige at det accepteres, hvis man står inde med det argument, som lyder: ”Jeg havde desværre drukket lidt for meget”. Man bryder en troskab og en loyalitet overfor sin partner, som regner med at kunne stole på en. Det kan have været en fuldstændig ubetydelig hændelse som er sket, men fakta om at man kunne finde på det får filmen til at knække. Der er selvfølgelig flere måder at være sin næste utro på. Det kan være lige fra et hedt sengelinned med dukkede vinduer til en hemmelig SMS du holder skjult fra din partner. De fleste gange er det ikke engang selve hændelsen, som er det værste. Det at holde noget skjult eller lyve om at en hændelse er sket, er problemet. Så snart du begynder at have hemmeligheder for din partner omkring en anden person, har du allerede startet spillet. Du kan stadig nå at ligge controlleren fra dig og stoppe med at spille, men spillets hukommelse kan ikke slettes. Troskaben er allerede brudt, sekundet du laver din kode om på din iPhone, til en kombination du ikke har tænkt dig at fortælle til din partner. Men er det ikke lige meget?

Hvorfor skal din partner styre om du skriver eller har sammenleje med andre personer? Er det ikke dit eget liv? Hvis du holder på hemmeligheder, som du ved at din partner alligevel bliver sur over. Er det så ikke nemmere bare at lade vær med at fortælle dem det? Hvad hvis følelserne i parforholdet ikke er der mere og gløden alligevel er ved at danne sit sidste lys? Bare fordi du har set den samme person i et 1 år og har mødt op til hinandens familie fødselsdage, betyder det da ikke at du også lige kan have noget intimt med en anden. Eller hvad? Her kan der refereres til den danske kritiker, Georg Brandes, som sagde i sin tid havde mottoet ”at sætte problemer under debat”. Utroskab er et problem og hvis det er sådan at den ene halvdel af partnerskabet gør noget udover det sædvanelige, er der vel også to sider af sagen. Derfor kan dette debiteres og burde debiteres. 

En situation og et dilemma, som en del kender til er: Du er i byen med din bedste ven. I Har kendt hinanden siden folkeskolen og har delt det meste af hinandens liv med hinanden. Din ven er på 2. år med sin partner og du er også meget bekendt med din vens partner. Du ser så din ven stå henne i hjørnet af diskoteket, med en, som ikke er din vens partner. Du strejfer lige baren et kig og da du kigger tilbage på din ven, for en opdatering af situationen, står din ven og kysser med personen. Du løber derhen, trækker din ven i skulderen og hiver din ven med udenfor i rygergården. Du ligner et spørgsmålstegn. Din ven er bange og ved udemærket godt at det er noget skidt det han/hun har rodet sig ud i. Din ven har én kommentar ”du siger det ikke til min kæreste!” og går indenfor igen. Din ven har udelukkende ikke selv tænkt sig at fortælle det til sin partner. Du ved det er moralsk korrekt at fortælle det til din vens partner, men samtidig er du bange for at ødelægge dit bånd til din ven. Lader du den ligge og går ind og køber en øl mere eller tager du chancen med at miste troskaben og loyaliteten fra din bedste ven og finder telefonen i lommen og ringer til din vens partner?