En
vigtig begivenhed
Tårerne
trillede ned af mine kinder og jeg kunne tydeligt mærke, at sorgen træk sig ned
blandt menneskerne i kirken. Det var første gang i mit liv, at jeg var til
begravelse hos en af dem som jeg havde nærmest, nemlig min farfar. Igennem hele
mit liv var jeg kommet meget hos min farmor og farmor. Både min farfar og
farmor har altid haft en meget stor betydning for mig, så det at min farfar var
rask den ene dag og den næste dagen ramt af kræft, gjorde ondt, især den dag
han måtte stille træskoene. Min farfar var godt klar over, at han ville ende
med at dø af kræften og at han ikke kun helbredes. Han nægtede også at tage
imod kemo, da han hellere ville tilbringe en god måned sammen med min farmor og
resten familien, frem for at være syg af kemoterapi. Igennem hele hans
sygdomsforløb talte vi meget åbent omkring situationen, og hvilke følger det
ville have for resten af familien når han gik bort, for han var udmærket klar
over, at han ville efterlade en sorg i blandt os.
At følge hans sygdomsforløb fik mig til at
indse en masse ting, for det slog mig nemlig at vi mennesker jo kun er til låns
på denne planet. Vi ved jo som sagt alle ting kommer og går og at alt har sin
ende. Det er ligesom en del af det skabte menneske. Vi skal alle sammen dø en
dag og intet kan stoppe det. Om det er på den ene eller den anden måde, kan vi
ikke vide os sikre på. Det er et menneskeligt vilkår. Afslutningen på ens liv
kan være svært at forholde sig til og ideen om livet har sin ende og ens livs
slutter, kan virke meget skræmmende. Mange gør sig godt nok tanker om hvordan
deres liv skal forme sig og hvad man gerne vil udrette eller opnå, Men får man
opnået hvad man vil eller?
I dag er det allerede et halvt år
siden min farfar gik bort, tiden går godt nok stærk. Ingen tvivl om, at han
savnet. Hver dag tænker jeg på ham. Min farfar sagde få dage inden han forlod
os, at han havde været lykkelig, at han havde levet et dejligt liv og at han
havde oplevet en masse fantastiske ting sammen med os alle. Min farfar dødede
som en tapper mand.
Jeg har tænkt på hvert et ord han
sagde og det har forstærket min holdning og mening om at hver en enkelt dag i
livet skal nydes og bruges på det bedste.
Carpe diem.
SvarSlet