Pokaldrømmen
Det var en flot sommerdag i juni
måned. Solen stod højt på den blå skyfri himmel, fuglene pippede og det var
varmt. Det var ikke bare en anden søndag, det var kampdag. Hele året havde
bygget op til denne dag, det var finalen i DBU pokalturneringen mellem Dragør
Boldklub og HB Køge. Opgøret skulle afgøres i Dragør og kampen var knald eller
fald. Som man gik ind i omklædningsrummet kunne man mærke angsten blomstre i
kroppen, som en klump i halsen. Som symbol for kampens vigtighed lugtede
omklædningsrummet langt væk af tiger balsam og diverse sportscreme, da
spillerne spillede på trods af deres skavanker. Der var ikke den samme
hyggesnak, og fnisen rundt omkring som der plejede at være. Alle vidste hvor
vigtig denne kamp var og var fuldt fokuserede. Da kampen blev fløjtet i gang,
skulle fodboldbanen være ramme for en intens kamp om den store ære de næste
halvfems minutter. Kun én ting var sikkert, at når fodboldkampen var overstået
ville ét hold være grædefærdige. Er sejr det eneste der tæller længere?
Efterhånden er det eneste der har nogen betydning det at sejre. Det er lige
meget hvad det er inden for, om det er skole, fodbold eller lignende. Det
eneste der betyder noget er resultatet, frem for vejen mod resultatet. Når man
er færdig med at blive skolet, er der ikke nogen der bider mærke i, hvordan du
har klaret dig igennem tiden, alt fokus ligger på afgangskaraktererne. Det
samme gælder i fodbold. Et hold kan have spillet dets værste kamp nogensinde og
stadig vinde på en heldig måde, 2 år efter vil alle huske resultatet og ingen
vil huske den forfærdelige indsats. Selvom sejr viser styrke og betyder mest i
øjeblikket hvor situationen finder sted, er det ikke altid sejr man kommer
længest med på sigt. Man lærer af sine fejl. Forskellen mellem de
professionelle fodboldspillere og de normale fodboldspillere, er at de
professionelle har fejlet flere gange, end de normale overhovedet har prøvet.
Det kræver en masse styrke at sejre i momentet, men det kræver ti gange mere
styrke at kunne rejse sig fra sit nederlag og kæmpe sig tilbage på toppen igen.
Alligevel er det stadig sejren der betyder alt, sådan har det altid været, og
sådan vil det altid være. Derfor var fodbold kampen så vigtig, det handlede om
sejr frem for alt. Der er ikke nogen der ønsker at blive husket som nummer to
eller dem der tabte, ligegyldigt om det var ved en fantastisk indsats eller en
indsats man ikke kan være bekendt. Kampen var i gang og det var tydeligt at se,
at det var to hold der ikke havde lyst til at gå i glemmebogen. Omkring 300
tilskuere af venner og familier var mødt op i Dragør Boldklub for overvære, det
spydige opgør om at blive husket. Græsset var nyslået og linjerne var nymalede,
det var de perfekte omstændigheder for et top opgør. HB Køge kom godt fra start
og efter kun 5 minutter sendte de bolden i netmaskerne. Det sendte et gys i
gennem kroppen på alle der støttede Dragør Boldklub, og der løb koldt vand ned
ad nakkerne på Dragørs spillere, der tydeligt havde fået gummiben efter det
tidlige mål imod dem. Men der skulle mere til at slå dem ud af kampen. Da
gummibenene forsvandt i takt med nervøsiteten, skulle det snart blive en anden
historie. Kort før pause udligner Dragør til stor jubel for både spillerne og
tilskuerne til stillingen 1-1. Som anden halvleg startede var alt nervøsiteten
væk, og det var et Dragør hold der havde momentum på deres side, og spillede
med stor selvtillid. Dette førte til et føringsmål fra Dragørs side få minutter
inde i anden halvleg. Humøret var højt og tilskuerne ellevilde, men kampen var
langt fra slut. Målet tog i en kort periode fuldstændig pustet fra et ellers
velorganiseret HB Køge mandskab. Med kun 5 minutter tilbage af kampen, gav en
scoring ud af det blå fra Dragørs side dødstødet til HB Køge, som gik
fuldstændig fra hindanden. Resultatet holdte indtil dommeren føjtede kampen af,
til stor glæde for spillerne og alle de op mødte tilskuere. Pokalen var i hus
og champagnepropperne blev skudt af sted.
Spændende - og provokerende - pointer. Er det at sejre så vigtigt, at vi helt glemmer processen og den læring, der ligger i at fejle...?
SvarSlet