Pokaldrømmen

Det var en flot sommerdag i juni måned. Solen stod højt på den blå skyfri himmel, fuglene pippede og det var varmt. Det var ikke bare en anden søndag, det var kampdag. Hele året havde bygget op til denne dag, det var finalen i DBU pokalturneringen mellem Dragør Boldklub og HB Køge. Opgøret skulle afgøres i Dragør og kampen var knald eller fald. Som man gik ind i omklædningsrummet kunne man mærke angsten blomstre i kroppen, som en klump i halsen. Som symbol for kampens vigtighed lugtede omklædningsrummet langt væk af tiger balsam og diverse sportscreme, da spillerne spillede på trods af deres skavanker. Der var ikke den samme hyggesnak, og fnisen rundt omkring som der plejede at være. Alle vidste hvor vigtig denne kamp var og var fuldt fokuserede. Da kampen blev fløjtet i gang, skulle fodboldbanen være ramme for en intens kamp om den store ære de næste halvfems minutter. Kun én ting var sikkert, at når fodboldkampen var overstået ville ét hold være grædefærdige. Er sejr det eneste der tæller længere? Efterhånden er det eneste der har nogen betydning det at sejre. Det er lige meget hvad det er inden for, om det er skole, fodbold eller lignende. Det eneste der betyder noget er resultatet, frem for vejen mod resultatet. Når man er færdig med at blive skolet, er der ikke nogen der bider mærke i, hvordan du har klaret dig igennem tiden, alt fokus ligger på afgangskaraktererne. Det samme gælder i fodbold. Et hold kan have spillet dets værste kamp nogensinde og stadig vinde på en heldig måde, 2 år efter vil alle huske resultatet og ingen vil huske den forfærdelige indsats. Selvom sejr viser styrke og betyder mest i øjeblikket hvor situationen finder sted, er det ikke altid sejr man kommer længest med på sigt. Man lærer af sine fejl. Forskellen mellem de professionelle fodboldspillere og de normale fodboldspillere, er at de professionelle har fejlet flere gange, end de normale overhovedet har prøvet. Det kræver en masse styrke at sejre i momentet, men det kræver ti gange mere styrke at kunne rejse sig fra sit nederlag og kæmpe sig tilbage på toppen igen. Alligevel er det stadig sejren der betyder alt, sådan har det altid været, og sådan vil det altid være. Derfor var fodbold kampen så vigtig, det handlede om sejr frem for alt. Der er ikke nogen der ønsker at blive husket som nummer to eller dem der tabte, ligegyldigt om det var ved en fantastisk indsats eller en indsats man ikke kan være bekendt. Kampen var i gang og det var tydeligt at se, at det var to hold der ikke havde lyst til at gå i glemmebogen. Omkring 300 tilskuere af venner og familier var mødt op i Dragør Boldklub for overvære, det spydige opgør om at blive husket. Græsset var nyslået og linjerne var nymalede, det var de perfekte omstændigheder for et top opgør. HB Køge kom godt fra start og efter kun 5 minutter sendte de bolden i netmaskerne. Det sendte et gys i gennem kroppen på alle der støttede Dragør Boldklub, og der løb koldt vand ned ad nakkerne på Dragørs spillere, der tydeligt havde fået gummiben efter det tidlige mål imod dem. Men der skulle mere til at slå dem ud af kampen. Da gummibenene forsvandt i takt med nervøsiteten, skulle det snart blive en anden historie. Kort før pause udligner Dragør til stor jubel for både spillerne og tilskuerne til stillingen 1-1. Som anden halvleg startede var alt nervøsiteten væk, og det var et Dragør hold der havde momentum på deres side, og spillede med stor selvtillid. Dette førte til et føringsmål fra Dragørs side få minutter inde i anden halvleg. Humøret var højt og tilskuerne ellevilde, men kampen var langt fra slut. Målet tog i en kort periode fuldstændig pustet fra et ellers velorganiseret HB Køge mandskab. Med kun 5 minutter tilbage af kampen, gav en scoring ud af det blå fra Dragørs side dødstødet til HB Køge, som gik fuldstændig fra hindanden. Resultatet holdte indtil dommeren føjtede kampen af, til stor glæde for spillerne og alle de op mødte tilskuere. Pokalen var i hus og champagnepropperne blev skudt af sted.