mandag den 9. maj 2016

En vigtig begivenhed

Tårerne trillede ned af mine kinder og jeg kunne tydeligt mærke, at sorgen træk sig ned blandt menneskerne i kirken. Det var første gang i mit liv, at jeg var til begravelse hos en af dem som jeg havde nærmest, nemlig min farfar. Igennem hele mit liv var jeg kommet meget hos min farmor og farmor. Både min farfar og farmor har altid haft en meget stor betydning for mig, så det at min farfar var rask den ene dag og den næste dagen ramt af kræft, gjorde ondt, især den dag han måtte stille træskoene. Min farfar var godt klar over, at han ville ende med at dø af kræften og at han ikke kun helbredes. Han nægtede også at tage imod kemo, da han hellere ville tilbringe en god måned sammen med min farmor og resten familien, frem for at være syg af kemoterapi. Igennem hele hans sygdomsforløb talte vi meget åbent omkring situationen, og hvilke følger det ville have for resten af familien når han gik bort, for han var udmærket klar over, at han ville efterlade en sorg i blandt os.

 At følge hans sygdomsforløb fik mig til at indse en masse ting, for det slog mig nemlig at vi mennesker jo kun er til låns på denne planet. Vi ved jo som sagt alle ting kommer og går og at alt har sin ende. Det er ligesom en del af det skabte menneske. Vi skal alle sammen dø en dag og intet kan stoppe det. Om det er på den ene eller den anden måde, kan vi ikke vide os sikre på. Det er et menneskeligt vilkår. Afslutningen på ens liv kan være svært at forholde sig til og ideen om livet har sin ende og ens livs slutter, kan virke meget skræmmende. Mange gør sig godt nok tanker om hvordan deres liv skal forme sig og hvad man gerne vil udrette eller opnå, Men får man opnået hvad man vil eller?

I dag er det allerede et halvt år siden min farfar gik bort, tiden går godt nok stærk. Ingen tvivl om, at han savnet. Hver dag tænker jeg på ham. Min farfar sagde få dage inden han forlod os, at han havde været lykkelig, at han havde levet et dejligt liv og at han havde oplevet en masse fantastiske ting sammen med os alle. Min farfar dødede som en tapper mand.
Jeg har tænkt på hvert et ord han sagde og det har forstærket min holdning og mening om at hver en enkelt dag i livet skal nydes og bruges på det bedste.



1 kommentar: