Mere end et ord

Slår man glæde op i ordbogen står der følgende: ”Glæde er det mest naturlige stadie. Det er den højeste vibration - det øjeblik hvor vi er allermest os selv, og nærmest lyser, fordi vi har det godt med at eksistere, og vi hviler i os selv. Glæde er når vi har selvværd, føler os nærværende, balanceret og værdifulde.” For nogen er 10 bare et tal, noget meningsløst, men for os var det en drøm. En drøm vi havde ventet på i over et årti, 12 år for at være helt præcis. Havde jeg oplevet glæde og sammenhold inden det? Det havde jeg i hvert fald. Jeg levede drømmen, lejlighed på 330 kvadratmeter til 36 million kroner, privat pool og jacuzzi, privat tennis bane og privat chauffør til og fra skole, men der manglede noget. Det tomme hul, havde været en del af ikke bare mit liv, men millioner, og når jeg siger millioner er det oppe i de hundrede.

Klokken var to om natten tirsdag den 27. maj 2014, da min bedste ven Tom, hans far og lillebror kom og hentede mig. Jeg havde været vågen siden klokken seks dagen før, da det var en almindelig hverdag, og skolen skulle passes, ligesom den også skulle om seks timer, men jeg var fuldstændig ligeglad. Der var kun en ting som jeg tænkte på. Det havde været et klogt valg, at få et par timers søvn, men jeg var alt for spændt og havde for meget energi i kroppen, nærmest som om jeg havde drukket en liter kaffe, hvilket var umuligt, da det ikke var noget jeg drak. Men så ringede min telefon, og i næste øjeblik var jeg på vej ned i elevatoren, stående i de klassiske hvide farver, med mit banner, som jeg fik da jeg var på ferie i Spanien. Før jeg vidste det, var vi ved Robertson Quay. Udefra kunne vi allerede høre de høje råb og hymner fra alle de andre fans derinde. Synet af alle de smukke hvide trøjer, udgjorde en universel følelse af et sammenhold, der fuldstændig blændede synet af de røde-hvide trøjer. Der gik 30 lange minutter før der virkelige skete noget spændende i kampen. Min puls begyndte at slå hårdere og hårdere, for hvert skridt verdens dyreste spiller tog med bolden mod målet. Jeg kunne allerede se det for mig, en drømmestart, men i sidste øjeblik blev han forstyrret af forsvarsspiller. Inden jeg kunne nå at reagere var der hjørnespark nede ved vores mål. Det der ellers kunne have været en potentiel drømmestart udviklede sig til et mareridt og tanken om vores drøm kom et skridt længere væk. Selvom der var langt tid endnu til slutfløjt, havde jeg aldrig oplevet tiden gå så hurtigt, ikke engang til en eksamen.

92:48, et gylden moment for enhver Madrid fan. Som jeg huskede det, var jeg i ekstase, jeg kunne mærke min puls i hvert eneste legeme af min krop. Inden jeg kunne nå at tænke mig om, sprang jeg op af stolen, hvilket resulterede i at jeg kom til at vælte mit glas, men der var ingen som sagde noget. Det ville have været ulækkert at tage dette øjeblik fra enhver Madridista. Vi var tilbage, det var helt utroligt. Det var et mål og resten ville gå ned i historie.

Det er det, som er så fantastisk ved fodbold. Et enkelt sekund kan være den største forskel. Forskellen mellem at tabe en finale og vinde en finale, og i dette øjeblik var det La Decima. Selvom vi allerede holdte rekorden for flest pokaler, var det ikke nok. Der ville alt tid være et ekstra skridt, endnu et specielt øjeblik. Ser man tilbage på definitionen af glæde, er det hele bare noget vrøvl, som nogen har fundet på. Definitionen ligger ikke i ord, men i de forskellige fundamentale elementer der tilsammen udgør sporten. Det er ikke bare et stadion, det er vores hjem - Det er ikke bare en trøje, det er vores hud - Vi er ikke kun elleve, vi er millioner - Vi er ikke bare en folkemængde, vi er en familie - Det er ikke bare 90 minutter, det er en livstid - Det er ikke bare en passion, det er en følelse - Det er ikke bare en kamp, det er vores liv. ¡Hala Madrid!